724kg

Vægten på en Formel 1 bil, anno 2026, skal mindst være på 724kg og det kan blive noget af en udfordring, udtaler Red Bull chef, Christian Horner.

2026 Reglement raceren . Copyright FIA Formula 1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 14/5 2025 klokken 09:05

Da Formel 1 blev en officiel klasse for racerbiler, for 75 år siden, var der ingen regler om mindstevægt, eller i det hele taget så meget andet.

Dengang gik det ud på, at bygge den hurtigste bil, med et sæde og fritstående hjul.

Men den tid er ovre. Nu er der regler, for nærmest alt. En af de helt vigtige, som er noget af det der koster holdene flest penge og mest udviklingstid, er at få bilerne så langt ned i vægt, som muligt.

Når de nye regler for Formel 1 biler træder i kraft, efter denne sæson, vil vægtkravet falde til blot 724kg, og det er der mange der mener, er et stort problem. 2025 bilerne har en mindstevægt på 800kg.

Bilerne bliver mindre, end de er i dag, hvilket skulle give nogle kilo helt af sig selv, men der er meget andet, der fylder vægt på.

"Der er mange krav til sikkerhed, der tilføjer kilo til bilerne, herunder Halo-systemet, som alle er enige om er en god løsning, men den vejer," udtaler Christian Horner.

"Inden vi begyndte med Hybrid-bilerne, skulle vi kun forholde os til en motor, men nu er der så meget mere, der alt sammen vejer, hvilket et mindre chassis ikke ændre på," tilføjede han.

"At få en Formel 1 bil ned i vægt, er det dyreste omkring udviklingen, men det er jo det samme for alle," sluttede han.

Også Toto Wolff er bekymret over den lave vægt.

"En bil der vejer for meget, er langsommere. Man siger at 10kg. koster 0,35 sekund pr. omgang," kom det fra ham.

"Vejer din bil mere end de andre, er du altså allerede inden start, bagud i forhold til de lettere konkurrenter," sluttede han.

Både Wolff og Horner, forventer at flere hold, vil komme til start i 2026, med biler der vejer over mindstevægten, men begge er sikre på, at det ikke er deres holds biler.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk siden og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.