Haas F1 Team

Haas 2020 racer: VF-20. Copyright: Haas F1

Haas Formel 1-team gjorde sit indtog i Formel 1 i 2016-sæsonen. Hele teamets opbygning, struktur og samarbejde med Ferrari, er oprindelig udtænkt af teamchefen Günther Steiner. Steiner fik herefter den amerikanske rigmand Gene Haas med på Idéen.

Gene Haas står som ejer af F1-teamet og finansierer teamet via sit værktøjsbygger-firma Haas Automation, Inc. Haas-direktøren er ikke ukendt i motorsportsverdenen, da han også ejer og driver Nascar-teamet, Stewart-Haas Racing, sammen med Nascar-legenden, Tony Stewart. Ejerskabet betyder, at Haas kan spare omkostninger på div. administrative lønningsposter, da de deler disse poster med Nascar-teamet.

Haas F1 har været innovative indenfor konceptet at bygge Formel 1-biler. Hvor det tidligere har været anerkendt at bygge hele raceren fra bunden, stort set, så køber teamet alt hvad der, ifølge regulativet, er tilladt fra andre leverandører.

Således er motor, gearkasse, styretøj, ophæng, rat, hydrauliske- og det elektriske system, kommer alt sammen fra samarbejdspartneren, Ferrari. Eneste krav til teamet er, at de designer den aerodynamiske del af bilen selv.

Teamet er bygget op af tre forskellige enheder: det tekniske design bliver udført fra teamets hovedkontor i Kannapolis, North Carolina, USA.

Produktion og design af bilens chassis bliver foretaget i et samarbejde med chassisfabrikanten Dallara, på dennes fabrik i Italien. Her benytter Haas sig af deres vindtunnelen samtidig med, at de også benytter sig af Ferraris vindtunnel i Maranello.

Sidste base ligger i Banbury, Oxfordshire, i lokalerne der tidligere fungerede som hovedkontor for det daværende Marussia F1-team.

Haas F1 har haft stor succes med sin forretningsmodel og tog hele F1-verdenen med storm, da Romain Grosjean sluttede på sjettepladsen i teamets første løb nogensinde i Australien i 2016. Grosjean opgraderede succesen til en femteplads løbet efter i Bahrain.

Teamet sluttede sæsonen på en hæderlig 8. plads ud af feltets 11. teams. Grosjean scorede hele 29 point mod teamkammeraten Esteban Guitérrez, der scorede 0 point.

Fra 2017 har kørerbesætningen bestået af franskmanden Romain Grosjean og danskeren Kevin Magnussen, og i samme sæson sluttede Haas med hele 47 point, men endte alligevel sæsonen nede på ottendepladsen.

Tilbage i 2018-sæsonen, teamets kun tredje sæson i F1, kæmpede Haas mod Renault om fjerdepladsen i konstruktørmesterskabet. En rigtig god bil, kombineret med en solid indsats fra Magnussen og Grosjean, sikrede amerikanerne en nærmest uhørt præstation fra et nyere F1-team, hvilket resulterede i en femteplads i konstruktørmesterskabet og imponerende 93 point.

2019-sæsonen startede stærkt ud, men endte med at blive en fæl skuffelse for det amerikanske team. Teamet startede ud med en stærk racerbil, og Magnussen og Grosjean leverede en solid indsats. Bilen begyndte dog at miste performance, hvilket skyldtes dårlige opdateringer af raceren samt problemer med at forså Pirelli-dækkene.

Resultatet blev, at teamet sluttede på en skuffende niendeplads med 28 point.

I 2020, for fjerde sæson i træk, skal teamet køre med det samme kørerline-up igen bestående af Romain Grosjean og danske Kevin Magnussen.

Diverse oplysninger
Homepagehttp://www.haasf1team.com
HovedsponsorHaas Automation, Inc.
Team ejerGene Haas
Antal point (alle år)200
Antal startede grand prix'er95
Kørere 20198. Romain Grosjean
20. Kevin Magnussen


VM gennem tiderne

År Kørere VM point VM placering
2016 ... 29 8
2017 ... 47 8
2018 ... 93 5
2019 ... 28 9
2020 ... 3 9

2020 sæsonen

Nr. Løb Kørere Placeringer Point
1 Østrig Grosjean/Magnussen 16/17 0/0
2 Steiermark Magnussen/Grosjean 12/13 0/0
3 Ungarn Magnussen/Grosjean 10/15 1/0
4 England Grosjean/Magnussen 16/19 0/0
5 70 års Jubilæum Grosjean/Magnussen 16/20 0/0
6 Spanien Magnussen/Grosjean 15/19 0/0
7 Belgien Grosjean/Magnussen 15/17 0/0
8 Italien Grosjean/Magnussen 12/19 0/0
9 Toscana Grosjean/Magnussen 12/16 0/0
10 Rusland Magnussen/Grosjean 12/17 0/0
11 Tyskland Grosjean/Magnussen 9/13 2/0
12 Portugal Magnussen/Grosjean 16/17 0/0
I alt i 2020 3
Sidste år

2020 formkurve (løbsresultat) for Romain Grosjean og Kevin Magnussen