Spaniens GP: Hot or Not

Spaniens Grand Prix mindede i størstedelen af løbet om paradekørsel mod det ternede flag, men det fik en safety car sent i løbet lavet om på. Så hvad var 'Hot' og hvad var 'Not' under Spaniens GP.

Spaniens Grand Prix 2019 . Copyright Mercedes AMG

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 13/5 2019 klokken 15:05

Hot:

Mercedes
Ferrari-teamet lignede den sikre vinderbil under vintertesten i Barcelona, men man må sige at Mercedes-teamet har - pænt sagt - domineret sporten i 2019.

De har kvalificeret sig 1-2 i fire ud af fem løb (Bottas tre poles og Hamilton en), og de har sluttet 1-2 i samtlige fem løb i 2019 - hvilket er rekord i F1’s historie.

Stabilitet, holdindsats og verdensklasse-kørere er hvad der driver det tyske team fremad.

Spaniens Grand Prix 2019Spaniens Grand Prix 2019
Copyright Mercedes AMG


Haas:
Hvor er det fantastisk at se det amerikanske team tilbage oppe i den sjove ende af feltet igen.

Teamet - og de tusindvis af fans - har været frustrerede, da holdet sandsynligvis har den bedste bil i midterfeltet, men at bilen ikke har ‘virket’, da dækkene ikke har været i den rette temperatur.

Med en kvalificering som 7-8, og en flot indsats i løbet, sikrede teamet sig nogle vigtige point i mesterskabsstillingen.

Spaniens Grand Prix 2019. Kevin Magnussen på Catalunya banenSpaniens Grand Prix 2019. Kevin Magnussen på Catalunya banen
Copyright Haas F1


Verstappen:
Til trods for at Verstappen kun er 21 år gammel, så er han allerede i gang med sin femte sæson i Formel 1, og han er allerede en af de største profiler i sporten.

Verstappen er nærmest uhyggelig hurtig i kvalifikationen og presser hver en km/t ud af sin Red Bull-racer, og i løbet kan han matche farten fra Ferrari-racerne - til trods for en underlegen racer.

Verstappens kamp mod podiet sikrede ham også titlen som ‘driver of the day’ af F1’s fans.

Vintertest BarcelonaVintertest Barcelona
Copyright Red Bull Contentpool



Not:

Gasly
På Not-listen rykker vi fra den ene side af Red Bull-garagen til den anden, nemlig over til Pierre Gasly.

Til trods for flotte præstationer i junior-kategorierne og en imponerende indsats for Toro Rosso, så har han absolut intet præsteret siden sin overgang til Red Bull-teamet.

Pierre Gasly var i kvalifikationen langsommere end Verstappen i alle tre sessioner, med 6/10 sek i Q1, 2/10 sek i Q2, og 3,5/10 sek i Q3.

I løbet var præstationen ikke bedre. Han sluttede tre placeringer bag sin teamkammerat, og var hele 12 sekunder efter Verstappen ved det ternede flag - helt sikkert hjulpet af en safety car sent i løbet, som trak hele feltet sammen.

Franskmanden skal virkelig til at finde farten, hvis han fortsat skal køre for Red Bull-teamet.

Gasly venter på at det bliver hans turGasly venter på at det bliver hans tur
Copyright Red Bull


Williams
Det er ret sørgeligt at se det engelske team ligge og rode rundt nede bagved i feltet.
De er på få år gået fra podie-placeringer i løbene, til allerede at blive overhalet med en omgang af de førende på omgang 19.

Teamet har to fantastiske kørere, så det er ikke der problemet skal findes, og deres seneste regnskab viser et stort økonomisk overskud til teamet.

Der må være en fundamental fejl i designet på bilen, hvilket virker underligt, da selveste Paddy Lowe (ham der hjalp Mercedes’ med at få sine VM-titler i starten af hybrid-æraen), har været ansvarlig for at designe bilen.

Spaniens Grand Prix 2019. Begge Williams racere samlet under de frie træningerSpaniens Grand Prix 2019. Begge Williams racere samlet under de frie træninger
Copyright Williams F1


Romain Grosjean
Romain Grosjean lignede en sikker vinder af Formel 1,5 indtil der kom safety car på banen.

Kevin Magnussen satte herefter en sikker overhaling ind, hvilket ikke behagede franskmanden, som ihærdigt prøvede at kæmpe sig tilbage foran danskeren.

Det resulterede i, at franskmanden lavede flere hovedløse forsøg, der sendte ham af banen, og at han tabte vigtige positioner til de bagfrakommende, og dermed gik Haas glip af tre point, og én placering i mesterskabsstillingen.

Romain Grosjean - 2019 Aserbajdsjan Grand PrixRomain Grosjean - 2019 Aserbajdsjan Grand Prix
Copyright Haas F1


Ferrari
Her tænkes ikke på kørerne, men på selve administrationen af teamet og strategierne.

Ferrari har lavet mange fejl og dårlige valg i den her sæson, hvilket gentog sig under Spaniens Grand Prix.

Først bliver en betydeligt hurtigere Charles Leclerc holdt bag ved Sebastian Vettel i 12 omgange, som har et flat spot på sit ene forhjul.

Senere i løbet bliver den nu hurtigere Vettel på medium-dæk, holdt bag ved den langsommere Leclerc i adskillige omgange - som prøver at trille i mål på hard-dæk.

Aserbajdsjans Grand Prix 2019.
<br />
Charles Leclerc gav den god gas i Baku.Aserbajdsjans Grand Prix 2019.
Charles Leclerc gav den god gas i Baku.
Copyright Ferrari Media

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.

P. Grid Kører Team Dæk Tid Stop Point
1. 2. Lewis Hamilton Mercedes AMG
S
M
S
1T35:50.443 2 26
2. 1. Valtteri Bottas Mercedes AMG
S
M
S
1T35:54.517 2 18
3. 4. Max Verstappen Red Bull Racing
S
S
M
1T35:58.122 2 15
4. 3. Sebastian Vettel Ferrari
S
M
M
1T35:59.610 2 12
5. 5. Charles Leclerc Ferrari
S
H
S
1T36:03.804 2 10
6. 6. Pierre Gasly Red Bull Racing
S
M
S
1T36:10.019 2 8
7. 8. Kevin Magnussen Haas F1 Team
S
M
S
1T36:18.602 2 6
8. 12. Carlos Sainz Jr. McLaren
S
M
S
1T36:22.785 2 4
10. 7. Romain Grosjean Haas F1 Team
S
M
S
1T36:25.084 2 1
17. 20. George Russell Williams
M
S
M
65 omg. 2 0
18. 19. Robert Kubica Williams
M
S
M
65 omg. 2 0
DNF / Ikke-fuldførte
20. 10. Lando Norris McLaren
S
M
44 omg. 2 0
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kubica tæt på fyring Steiner: Midt-feltet stadig for langt bagefter »