Singapores GP - Kvalifikationen LIVE: Hamilton på pole

Efter fjorten dages ufrivillig pause er Formel 1-feltet nået til Singapore. Vi bringer her kvalifikationen, som den opleves LIVE på den snørklede bybane.

Kvalifikation LIVE. . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 15/9 2018 klokken 14:09

Et Formel 1-grandprix på bybanen i Singapore indeholder normalt garanti for dramatik, påkørsler og gnister fra bilernes kontakt med de utilgivelige betonbarrierer. Fredagens og lørdagens træninger understregede endnu engang, at førnævnte ingredienser stadig vil krydre TV-seere og tilskueres totaloplevelse.

Men først skal startplaceringerne til morgendagens grandprix afgøres. Vi bringer herunder kvalifikationen LIVE og dermed som den forløber minut for minut.

Singapores Grand Prix 2018. Mercedes på Singapore Street CircuitSingapores Grand Prix 2018. Mercedes på Singapore Street Circuit
Copyright Mercedes AMG


Set med danske øjne har optakten til kvalifikationen været lidt rodet, idet Kevin Magnussen har kæmpet en del med at få sat sine omgange fornuftigt sammen i sin Haas-racer. I den anden side af garagen har Romain Grosjean til gengæld godt styr på tingene og har haft tider i toppen af den såkaldte "B-gruppe", så potentialet er i det mindste til stede.

I toppen er det "the usual suspects" Ferrari, Mercedes og Red Bull, der har domineret og især Ferrari har vist, at banen ligger godt til den røde bil.

Kvalifikationen til Singapores Grand Prix starter kl. 15:00 dansk tid.

Q1
Uret er begyndt sin nedtælling, og første mand på banen er Grosjean i Haas. Herefter følger Magnussen, Leclerc og Ericsson.

Efter 3 minutter er halvdelen af feltet i gang med opvarmningsomgangene og første tid sættes af Leclerc. Kort efter ødelægges den af Räikkönen med 1:38.534.

Magnussen er hurtigere end Grosjean med 1:283.

Med 7 minutter tilbage er Ricciardo nu hurtigst med 1:38.153 og stillingen i toppen er dermned Ricciardo, Vettel, Verstappen, Ocon, Perez, Sainz, Alonso, Hamilton og Leclerc.

Magnussen ligger på P12 fulgt af Grosjean, Hülkenberg og Gasly.

3 minutter tilbage og Grosjean klokker en P4.

Bottas kæmper og får besked på at gå i pit. Kom dog op på P8.

Grosjean virker sikker på Q2, men Magnussen ser ud til at kæmpe med både bane eller bil.

1 minut tilbage og Magnussen går i pit fra P12. De efterfølgende biler truer i den grad danskeren.

Ericsson kører over stregen og eliminerer Magnussen, som slutter på P16 og dermed er elimineret. Det bliver en lang søndag for Haas-køreren.

Ungarns Grand Prix 2018. Kevin Magnussen i Haas raceren på HungaroringKevin Magnussen i Haas raceren nåede ikke Q2.
Copyright Haas F1


Deltagerne i Q2 udgøres herefter af 1 Ricciardo; 2 Vettel; 3 Raikkonen; 4 Grosjean; 5 Verstappen; 6 Perez; 7 Ocon; 8 Hulkenberg; 9 Alonso; 10 Sainz; 11 Leclerc; 12 Bottas; 13 Ericsson; 14 Hamilton; 15 Gasly.

Foruden danskeren i Haas har Q1 heller ikke siddet i skabet hos Mercedes, som sluttede på P12 og P15.

Vi venter på Q2.

Q2
Grønt lys og bilerne ruller ud på den kunstbelyste bane. Flere teams forsøger sig tilsyneladende med ultrasoft-dæk.

Med elleve af de femten minutter tilbage er samtlige biler på banen.

Hülkenberg med foreløbig hurtigste tid,. men den ødelægges af Hamilton i 1:37.344.

Verstappen hurtigst i 1:37.214.

Räikkönen får besked på at gå i pit.

Med syv minutter tilbage kysser Leclerc betonvæggen men klarer frisag i denne omgang. "Check the car, I touched the wall - everything feels fine," lyder dialogen i radioen.

Følgende biler i dropout-zonen er Grosjean, Leclerc, Ericsson, Gasly og Räikkönen.

Forrest er ligger stadig Verstappen fulgt af Hamilton, Ricciardo, Perez, Bottas, Hülkenberg, Ocon, Sainz og Alonso.

Fire minutter tilbage og stillingen uændret. Kun Vettel er ude på banen.

Raïkkönen rykker voldsomt op i rækken og sætter hurtigste tid med 1:37.194.

"Tons of cars around me, can I back off?" spørger Hamilton.

Ét minut tilbage og i dropout-zonen ligger Alonso, Grosjean, leclerc, Ericsson og Gasly.

Tiden er gået og Grosjean rykker op på P8.

Singapores Grand Prix 2018. Sebastian VettelSingapores Grand Prix 2018. Sebastian Vettel
Copyright Ferrari


Følgende kørere går dermed videre til Q3: 1 Raikkonen; 2 Verstappen; 3 Bottas; 4 Hamilton; 5 Ricciardo; 6 Vettel; 7 Perez; 8 Grosjean; 9 Hulkenberg; 10 Ocon.

Vi venter på Q3 og må konstatere, at Vettel har lidt problemer med at matche sin snart tidligere teamkollega Räikkönen, som virkelig har fundet de stærke takter frem.

Q1
Der er taget hul på de sidste 12 minutter og samtlige biler, minus Grosjean, ruller ud på banen.

Hamilton på vej mod supertiden 1:36.015. Bum...

"You got it, mate! Ha-ha-ha," lyder det på radioen fra Peter 'Bono' Bonnington, Hamiltons chefingeniør.

Verstappen er tæt på, kun 0,319 efter. Vettel på P3 ligger 0,613 efter Hamilton.

Fem minutter tilbage og Vettel rulles i garagen.

Tiderne ser således ud: Hamilton forrest og herefter 2 Verstappen +0.319s; 3 Vettel +0.613s; 4 Bottas +0.771s; 5 Raikkonen +1.388s; 6 Ricciardo +1.593s; 7 Hulkenberg +2.872s; 8 Ocon +3.132s; 9 Perez +3.189s. Ingen tid til Grosjean.

Singapores Grand Prix 2018. Lewis Hamilton under fredagens frie træningerSingapores Grand Prix 2018. Lewis Hamilton på pole.
Copyright Mercedes AMG


Med kun 2 minutter tilbage ruller bilerne ud til de sidste forsøg, og det bliver meget tæt foran.

Räikkönen sætter hurtige sektortider og kører over mållinjen i 1:36.996 på P5 mens Hamilton kikser og kører i pit. Vettel sætter sine hurtigste sektortider men det rækker ikke til mere end P3.

Trods fejlen beholder Hamilton sin førsteplads i tiden 1:36.015.

"The most amazing lap I've ever seen," lyder kvitteringen fra Wolf i garagen.

Startrækkefølgen til Singapores Grand Prix bliver herefter:

1 Hamilton; 2 Verstappen; 3 Vettel; 4 Bottas; 5 Raikkonen; 6 Ricciardo; 7 Perez; 8 Grosjean; 9 Ocon; 10 Hulkenberg.

En ganske pæn overraskelse af Verstappen og Red Bull.

Vi slutter hermed dækningen af Singapores Grand Prix men vender tilbage i morgen kl. 14:10.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1. Lewis Hamilton Mercedes AMG
HS
1:36.015 17
2. Max Verstappen Red Bull
HS
1:36.334 14
3. Sebastian Vettel Ferrari
HS
1:36.628 17
4. Valtteri Bottas Mercedes AMG
HS
1:36.702 20
5. Kimi Räikkönen Ferrari
HS
1:36.794 17
6. Daniel Ricciardo Red Bull
HS
1:36.996 12
7. Sergio Perez Racing Point Force India
HS
1:37.985 19
8. Romain Grosjean Haas F1 Team
HS
1:38.320 15
9. Esteban Ocon Racing Point Force India
HS
1:38.365 20
10. Nico Hülkenberg Renault F1
HS
1:38.588 18
Udelukket efter perioden
11. Fernando Alonso McLaren
HS
1:38.641 12
12. Carlos Sainz Jr. Renault F1
HS
1:38.716 12
13. Charles Leclerc Sauber
HS
1:38.747 14
14. Marcus Ericsson Sauber
HS
1:39.453 14
15. Pierre Gasly Scuderia Toro Rosso
HS
1:39.691 13
Udelukket efter perioden
16. Kevin Magnussen Haas F1 Team
HS
1:39.644 6
17. Brendon Hartley Scuderia Toro Rosso
HS
1:39.809 8
18. Stoffel Vandoorne McLaren
HS
1:39.864 8
19. Sergey Sirotkin Williams
HS
1:41.263 8
20. Lance Stroll Williams
HS
1:41.334 6
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
HS
= Hyper soft dæk
US
= Ultra soft dæk
SS
= Super soft dæk
S
= Soft dæk
M
= Medium dæk
H
= Hard dæk
SH
= Super hard dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Singapores GP: 3. frie træning. Vettel topper Kevin manglede vejgreb »