Singapores GP: 2. frie træning. Kimi topper

Dagens anden træning, blev afviklet i mørke, som løbet også bliver afviklet under. Men det betød ikke at de kørte langsommere, tværtimod. Mercedes var på bagkant i i den første træning, men var langt bedre med i den anden.

Italiens Grand Prix 2018 . Copyright Ferrari

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 14/9 2018 klokken 15:09

Red Bull viste i første frie træning, at tyrens hove stod godt fast og at deres røde tyr er i fantastisk balance, da de satte begge deres biler frem på P1 og P2.

Med et lille tilbagekik på Daniel Ricciardos helt vilde poleposition i Monaco, kan man håbe på, at den populære australier, der er i gang med sin sidste sæson for Red Bull, kan gentage den bedrift.

Mercedes, der ikke kom alt for godt ud af det fra 1. træning, var det tydeligt at de meget gerne ville vise en stærkere side, her i den anden.

Hamilton var tidligt ved at tage Sebastian Vettel af, da han blokerede sine bremser efter han var kommet tæt på tyskeren. For de fleste andre, ville dette være endt galt.

Efter den første halve time, var Hamilton med fremme, men det var Kimi Räikkönen der var på toppe her, dog blot 11 tusindedele sekund hurtigere end den britiske verdensmester.

Renault var et af de hold, der har markeret sig meget positivt i denne weekend, ind til nu, men når man ser de to køre rundt på banen, ser det virkelig ud til at være en kamp. Bilen hopper rundt og er over det hele, så de kommer ikke sovende til de gode tider. Det betyder også, at det tempo de viser her, næppe vil holde i løbet.

Halvvejs i træningen, kom der virkelig skub på bilerne. Hamilton satte først en virkelig stærk tid, men kort efter, kom Räikkönen igen.

Kevin kæmpede fortsat med sin HAAS racer, men forbedrede sig kraftigt på Hyber Soft dækket. Det var dog igen Grosjean i den anden HAAS, der viste vejen for holdet, da han satte en tid, der var hurtig nok til at få ham op som nummer 7.

Med 35 minutter igen, rammer Vettel vægen lige inden pitindkørslen, på en omgang der så ud til at bringe ham i front. Lidt gnister fra fælgen, så ikke noget han ikke kunne kører videre med, hvis det var sket under kvalifikationen. Vettel valgte dog at kører direkte i pit, efter uheldet.

Efterfølgende kunne vi se fra garagen, at der faktisk kom en skade på hans bil. Der var væske på gulvet under hans Ferrari, som lignede kølervæske. Lad os håbe at det blot er det og ikke gearkasseolie.

Efter en del forsøg, hvor der blev kørt til grænsen, skiftede de fleste over til løbs simulation, med omkring 20 minutter igen.

Grosjean var manden der viste vejen for HAAS, mens Magnussen igen var udenfor top 10, med sin placering som nummer 15.

Hos McLaren, fik Stoffel Vandoorne en del mere gang i sin racer, hvilket sendte ham op lige bag Magnussen, mens Williams igen sluttede sidst af alle.

Lance Stroll fik afprøvet grænsen for hvor varme hans bremser kunne tåle at blive, med 15 minutter igen, hvilket betød at han pittede med ild i højre baghjulsbremse, efter en rolig melding om, at hans bremser var lidt varme og at han langsomt skulle kører i pit.


Hos Sauber, fik Leclers uheld i første træning den betydning, at det endte med at være Ericsson der var hurtigst af de to, men kun på P12, mens Leclerc endte nede som nummer 14, lige foran Magnussen.

Force India, der har været yderst stærke, over de seneste løb, så ikke ud til at kunne udnytte den store aero opdatering de har med sig her til Singapore, med Perez som bedste mand på P11, mens Ocon måtte nøjes med P13.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Kimi Räikkönen Ferrari
HS
1:38.699 + 0.000 35
2. Lewis Hamilton Mercedes AMG
HS
1:38.710 + 0.011 20
3. Max Verstappen Red Bull Racing
HS
1:39.221 + 0.522 28
4. Daniel Ricciardo Red Bull Racing
P
1:39.309 + 0.610 33
5. Valtteri Bottas Mercedes AMG
P
1:39.368 + 0.669 33
7. Romain Grosjean Haas F1 Team
P
1:40.384 + 1.685 33
8. Fernando Alonso McLaren
P
1:40.459 + 1.760 31
9. Sebastian Vettel Ferrari
P
1:40.633 + 1.934 12
15. Kevin Magnussen Haas F1 Team
P
1:41.154 + 2.455 32
16. Stoffel Vandoorne McLaren
P
1:41.164 + 2.465 32
19. Lance Stroll Williams
P
1:42.141 + 3.442 17
20. Sergey Sirotkin Williams
P
1:42.181 + 3.482 36
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Singapores GP: 1. frie træning. Ricciardo topper Singapores GP: 3. frie træning. Vettel topper »