Silverstone kan miste sit Formel 1 løb

Når Formel 1 feltet i 2020 indtager Holland og Vietnam, er der to af de eksisterende løb, der ryger ud. Silverstone er et af dem, der er i farezonen.

Englands Grand Prix 2018 . Copyright Haas F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 6/6 2019 klokken 14:06

Ejerne bag Formel 1, Liberty Media, ønsker ikke at der skal være flere løb i en sæson, end de 21 der er nu.

Det betyder, at når det nu er officielt at der kommer et Grand Prix i Holland og et i Vietnam, allerede i 2020, er der to af dem der er med i år, der bliver sat ud på sidelinjen.

5 løb er i spil, da de alle har kontrakter med udløb efter denne sæson. Det drejer sig om Spain, Mexico, Tyskland, England og Italien. Sidstnævnte har dog allerede en option på forlængelse på plads.

Mexico er super populært, hvilket betyder at de næppe vil stå tilbage med sorteper, hvilket efterlader banen ved Barcelona, Hockenheim og Silverstone, som de tre løb, hvoraf to må vinke farvel til Formel 1 i 2020.

Officielt er der ikke taget en beslutning endnu, men med et tysk Grand Prix, der ofte ikke hiver fulde huse, virker dette som et oplagt offer. Mere usikkert er det, om det bliver Silverstone eller Barcelona der bliver den sidste.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Eksklusivt interview med Kevin Magnussen 3/3 F1 overvejer samme bremsetype som gadebiler »