Sakhirs GP: 2. frie træning

Formel 1 er blevet i ørkenstaten, Bahrain, hvor endnu en løbsweekend skal afholdes. Her er højdepunkterne fra 2. frie træning.

Bahrains Grand Prix 2020 . Copyright Haas F1

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 4/12 2020 klokken 20:12

Formel 1-karavanen er i Bahrain (igen), hvor der skal afholdes sæsonens 16., og andensidste løb, i 2020-sæsonen. Weekendens kulisse er (igen) Bahrain international Circuit, men det vil foregå på en helt anden bane end sidst.

Denne gang skal der køres på, hvad der minder om, en oval-bane. Den meget korte bane på 3,543 km, og 11 sving, betyder, at kørerne kommer ned på omgangstider omkring de 55 sekunder.

Dækkene til weekendens festligheder er det hårde C2, medium C3, og bløde C4-dæk.

Ligesom sidst så foregik sessionen, når det var mørkt, men under kunstigt lys fra banens enorme lamper. Derfor var der også koldere temperaturer i denne session, med 24 grader i luften og en banetemperatur på 26 grader.

Banen er meget hurtig og med et hurtigt flow, så derfor køres der med et lavt downforceniveau, og fuld gas i 60,1 % af omgangen.

Første mand på banen blev Pietro Fittipaldi i Haas-raceren, som fungerer som stand-in for den skadede Romain Grosjean i den her weekend. Kort efter fik han selskab af de to Alfa Romeo-racere.

Banelayoutet er nyt, ihvertfald i F1-sammenhæng, så derfor var der også heftig aktivitet 10 minutter inde i sessionen, med hele 14 kørere ude på banen.

Vettel blev lidt for overmodig i sving 2, hvor han gav lidt for meget gas, og han tog svinget lidt for skarpt, og derfor sendte tyskeren sin Ferrari på en snurretur.

Kort tid efter var der problemer med den anden Ferrari-racer. Leclerc sagde over radioen, at han havde problemer med raceren. Derfor forsøgte han at trille tilbage til pitten, hvilket lykkedes lige akkurat. Dermed kunne Ferrari få lov at arbejde på raceren med det samme.

Billederne viste, at Leclerc kørte ud over kerben, hvor han gav den gas, og pludseligmistede bilen trækkraft, mens motoren stadigvæk kørte.

Norris kørte ud over og red på kerben, og derfor skyndte han sig også at melde over radioen, at gulvet nok var ødelagt. Derfor skyndte englænderen sig i pit.

Bottas fik en stor overstyring i sving 1. Derfor bedte teamet ham også om at afbryde omgangen, da den allerede var ødelagt. Bottas er under stort pres fra George Russell den her weekend, så derfor har finnen heller ikke råd til at have en dårlig omgang på tidstabellen.

Verstappen oplevede samme problem med raceren i den her træning, som han havde i sidste uge. Problemet var, at raceren hopper på vej ud af sving 1.

Vettel kørte for langt ud over banen og pludselig spandt bilen rundt efter sving 4. Bilen fortsatte sidelæns ind foran Kevin Magnussens Haas-racer. Heldigvis nåede danskeren at bremse og undgå den driftende Ferrari, som fik meget smadrede dæk af den episode.

Få omgange meldte Vettel (igen) over radioen, at han var utilfreds med raceren. Billederne viste også, at han (igen) kørte ud ove rkerben.

Bottas satte sessionens hurtigste tid, men den slettet kort tid efter, da finnen overskred track-limits i sving 8. Det udnyttede weekendens teamkammerat, og satte sessionens hurtigste tid.

Bottas forsøgte endnu engang, men kørte for bredt - igen.

Til trods for at Russell sluttede forrest, så sørgede F1’s indsamling af data for, at F1 visueltkunne vise den hurtigste potentielle omgangstid for hver kører (baseret på hurtigste sektortider).

Her så man, at Bottas var hurtigste mand, efterfulgt af Russell 0,28 sek. bagved, og Verstappen var tredjehurtigst 0,33 sek. efter.

Mere overraskende viste dataene, at Esteban Ocon var fjerdehurtigst, og at teamkammeraten, Daniel Ricciardo, var 0,72 sek. efter, nede på niendepladsen. Overraskende, taget i betragtning, at Ricciardo fører kvalifikationsduellen meget stort.

Samtidig viste dataene, til manges store overraskelse, at Antonio Giovinazzi faktisk potentielt var hurtigere end Räikkönen.

Banen er meget kort, og derfor var feltet også trukket tæt sammen. Størstedelen af feltet var indenfor et sekund fra hurtigste mand (13. Pladsen er kun 0,820 sek fra).

Sainz trillede pludselig “langsomt” rundt på banen. Det skyldes, meldte han selv over radioen, at bilen mistede synkroniseringen i gearene. Derfor blev det en tur i garagen før tid for spanieren.

Lance Stroll kunne ikke følge med teamkammeraten, og TV-billederne viste også, at der var en del på frontvingen, der ikke sad fast.

Verstappen meldte over radioen, hvorfor han pludselig er langsom. Han spurgte om det bare var Delta-tiden som var forkert.

Bottas måtte (igen) en tur af banen, hvilket betød at der kom en stor støvsky. Det rev også en masse grus op i luften, som ramte Pierre Gasly. Det lød ihvertfald smertefuldt over radioen. Forståeligt nok når Gasly blev ramt med over 200 km/t.

Her et tidstabellen fra 2. frie træning.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. George Russell Mercedes AMG
S
0:54.713 + 0.000 48
2. Max Verstappen Red Bull Racing
S
0:54.841 + 0.128 43
5. Alexander Albon Red Bull Racing
S
0:55.036 + 0.323 42
6. Daniil Kvyat Scuderia AlphaTauri
S
0:00.000 - 58
9. Pierre Gasly Scuderia AlphaTauri
S
0:55.133 + 0.420 48
10. Carlos Sainz Jr. McLaren
S
0:55.258 + 0.545 39
11. Valtteri Bottas Mercedes AMG
H
0:55.321 + 0.608 52
14. Kevin Magnussen Haas F1 Team
S
0:55.738 + 1.025 49
15. Nicholas Latifi Williams
S
0:55.784 + 1.071 52
16. Sebastian Vettel Ferrari
M
0:55.830 + 1.117 43
17. Lando Norris McLaren
M
0:56.031 + 1.318 14
18. Pietro Fittipaldi Haas F1 Team
S
0:56.110 + 1.397 56
19. Jack Aitken Williams
S
0:56.260 + 1.547 58
20. Charles Leclerc Ferrari
S
0:00.000 - 2
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Sakhir Grand: 1. frie træning Sakhir Grand: 3. frie træning »