Sainz forudser svær start hos Ferrari

Den kommende Ferrari-kører, Carlos Sainz, forventer, at han får en hård begyndelse hos Ferrari, på grund af få testdage.

Italiens Grand Prix 2020 . Copyright McLaren

Af: Simon Kraglund (sk@bmf1.dk) d. 20/11 2020 klokken 16:11

I 2021 er der kun tre testdage inden sæsonen skydes i gang i Australien. Derfor regner spanieren med, at det bliver svært at falde på plads i Ferrari-bilen.

De tre testdage skal splittes med Leclerc, så det vil sige, at Sainz kun får en halvanden dag i raceren inden sæsonstarten på Albert Park.

“Som man kan forstå er en halvanden dag meget lidt tid til at kende en helt ny bil. Det bliver nærmest umuligt at blive forberedt til næste sæson,” ifølge motorsport.com

“Det vil betyde, at den første halvdel af næste sæson med Ferrari bliver meget svær, det samme gælder for, Alonso, Ricciardo og andre kørere som skifter hold.”

“Jeg forstår ikke, hvorfor det kun er tre dage, halvanden for hver kørere. Det er jeg ikke meget for, specielt når der ikke er nogle tests i løbet af sæsonen.”

Sammenlignet med 2020-sæsonen, var der seks testdage, som svarer til tre dage til hver kører.

Der en ‘Young Drivers’ test efter sæsonafslutningen i Abu Dhabi, men det er for unge kørere, som ikke kører i Formel 1. Dog er Carlos Sainz meget interesseret i at deltage i testen.

“Det er ingen hemmelighed, at jeg vil være interesseret i at deltage i testen og dermed køre for Ferrari. Det kommer an på personlige interesser for andre hold, som de skal blive enige om, og også FIA, de skal sige ‘go’ for det. Men det er ingen hemmelighed, at jeg er interesseret i at køre den test,” lød det fra den 26-årige racerkører.

Renault har presset på, at Alonso får lov til at deltage i den test, men det er noget som de andre hold i feltet, har været modstandere af.

Vintertesten for 2021-sæsonen forventes at blive kørt i Bahrain i stedet for Circuit de Barcelona-Catalunya, men det er ikke noget, der er blevet bekræftet endnu.

OM SKRIBENTEN

Simon fra BMF1 Simon er forholdsvis ny på BMF1, og han har set Formel 1 siden 2005, så det er det meste af hans liv.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ny Safety Car på vej? F1 tæt på fastfrysning af motorregulativ »