Raikkonen er ved at nå til vejs ende

Aserbajdsjans GP 2018 . Copyright Sauber Motorsport

Ferrari skal skille sig af med Kimi Raikkonen og i stedet hyre Daniel Ricciardo eller Charles Leclerc, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at slå Mercedes i konstruktørmesterskabet.

Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 14/6 klokken 09:06

Så kontant er meldingen fra Martin Brundle efter weekendens Grand Prix i Canada.

Der blev sidste år ligeså spekuleret i, om Raikkonen efterhånden var ved at være en færdig mand, men det blev som bekendt offentliggjort, at Ferrari valgte at holde fast i ismanden for endnu en sæson, som altså nu er ved at være halvvejs overstået.

Og mens Raikkonen overordnet demonstrerer fornuftig og stabil fart, så taler statistikken et andet sprog.
Mens Vettel fører mesterskabet med tre sejre og 121 point, så finder Raikkonen sig selv på femtepladsen med 68 point.

"Ferrari er nødt til at være bekymrede ift. Kimi Raikkonen. Jeg ved godt, at han er én af de mest populære kørere i feltet, men han lavede endnu en fejl i en kvalifikation, og i løbet sluttede han næsten 30 sekunder efter Vettel", udtaler Brundle til Sky Sports.

"Hvad skal de gøre? Jeg tror, at Raikkonen er ved at nå til vejs ende. Han viser stadig glimt af den der sindsygt hurtige fart, han havde i sin ungdom, men han kan ikke længere på samme måde levere den der stabilitet, der er nødvendig."

"Det er super vigtigt for Ferrari at vinde konstruktørmesterskabet, og hvis de vil vinde i den her æra mod Red Bull og Mercedes, så har de brug for en Ricciardo eller Leclerc. Det bliver Vettel nødt til at være indforstået med."

Det er ikke første gang, at Ricciardo har været sat i forbindelse med en plads hos Ferrari, men spørgsmålet er, om Vettel vil acceptere sin tidligere holdkammerat igen.

Samtidig har Charles Leclerc fået alle til at spærre øjnene op, når han river sin Sauber racer rundt på banen, hvor han indtil videre har samlet 10 point sammen.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hartley klar til Frankrigs GP Renault hyrer Mercedes designer »

Nedtælling

Næste løb: Østrigs Grand Prix
Dato: 1/7 2018 kl 14:10 dansk tid

Nedtælling til næste løbsstart
00 00 00 00
Se også vores TV-tider hér

Mest læste artikler

BMF1 på FaceBook


 

Aktuelt og seneste Grand Prix

Østrigs Grand Prix
Løbsdato:01/7 2018
Bane:Red Bull Ring

Frankrigs Grand Prix
Løbsdato:24/6 2018
Bane:Paul Ricard

Optakt

    Fredag

    Fredag

    • 1. Frie Træning
    • 2. Frie Træning

    Lørdag

    Lørdag

    • 3. Frie Træning
    • Kvalifikation

    Søndag

    Søndag

    • Start grid
    • Løbsresultat

    Seneste løb

    Placering Kører Team
    Se hele resultatet


    Tidligere F1 verdensmestre

    År Kører
    2017 Lewis Hamilton
    2016 Nico Rosberg
    2015 Lewis Hamilton
    2014 Lewis Hamilton
    2013 Sebastian Vettel
    2012 Sebastian Vettel
    2011 Sebastian Vettel
    2010 Sebastian Vettel
    2009 Jenson Button
    2008 Lewis Hamilton