Kevin Magnussen går efter en top 10 start

Efter de to første træninger fik Haas bilerne kørt i alt 102 omgange tilsammen. Grosjean præsterede at rive sin frontvinge af i pit udkørslen, og Kevin havde en træningsdag helt efter planen.

Kevin Magnussen . Copyright BMF1

Af: R.O. (ro@bmf1.dk) d. 13/7 2019 klokken 09:07

"Starten på denne weekend var lidt pinlig. I den første træning da jeg skulle ud, slog jeg pit begrænseren fra, og dækkene var lidt kolde, og det næste var at jeg havnede i hegnet og rev min frontvinge af. Ikke nok med det så fik jeg en hydraulisk lækage i den 2. træning, som kostede lidt over en halv time i pitten. Jeg fik kørt nogle forskellige setups på bilen, så det er vel godkendt," siger en flov Grosjean.

"Det har været en ok dag. Jeg havde nogle lange stints, hvilket også var målet for mig i de to træninger. Vi har testet nogle af de gamle setups til bilerne og det føles en anelse bedre end de nye setups. Målet for weekenden er at få vores løbssetup til at fungere optimalt, så vi kan få point med hjem igen. Mit mål for kvalifikationen er at komme i Q3 og starte i top 10," siger Kevin Magnussen.

"Det har været en blandet fornøjelse, men det ser bedre ud end de to sidste løb vi har kørt. Kevin ser ud til at have styr på det, så skal vi bare have lidt mere fart i Grosjean. Vi har 3. og sidste træning lørdag formiddag til at få justeret det sidste til," siger en optimistisk Günther Steiner.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Englands GP: 2. frie træning - Mercedes i front McLaren ser stærke ud »