Kæmpe boost for Toro Rosso

Det er et kæmpe boost for Toro Rosso, at de allerede nu har en motoraftale på plads for næste sæson. Så kan de nemlig bygge bilen op omkring det de har, at arbejde med.

Toro Rosso i vådt føre . Copyright Red Bull Media

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 19/7 2016 klokken 16:07

Toro Rosso kom ind i Formel 1 tilbage i 2006, da Red Bull-koncernen gik ind og overtog resterne af det lille Minardi hold. Derfor startede Toro Rosso deres tid i Formel 1 som et bundhold, men siden da er de kravlet en del op af rangstien. Den opstigning kan de også fortsætte med i næste sæson, hvis man spørger deres tekniske direktør James Key. Grunden til at de kan fortsætte opstigningen skyldes det faktum, at holdet for længst har fået deres motorleverandør til den kommende sæson på plads.

Billeder fra Korea 2012
Copyright Getty Images/Toro Rosso


I sidste sæson var holdet nemlig sent på den med at få en aftale på plads, så der kunne man ikke nå at bygge en bil der passede 100% til motoren.

"Det er rigtig stort at vi allerede nu ved, hvilken motor vi skal køre med i 2017. Det er vi rigtig glade for, fordi så kan vi bygge den optimale bil til motoren. I sidste sæson var vi sent ude med at få en aftale på plads med Ferrari og vi havde ikke rigtig nogen information om motoren, før vi fik den, så det var ikke en optimal situation at stå i. Når du bygger en Formel 1-bil, bygger du den op omkring motoren, men det er svært at gøre ordentligt, når du ikke ved hvilken motor du får," lyder det for Key.

Daniil Kvyat
Copyright Red Bull Media


Toro Rosso køre som James Key siger med Ferrari-motorer i denne sæson, men det gør de ikke i næste sæson. Det kom nemlig frem tidligere på sæsonen, at Red Bulls-udviklingshold skal køre med Renault-motorer lige som Red Bull Racing også gør. Det kom på plads som en del af den aftale, som Red Bull og Renault indgik tidligere på sæsonen.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Symonds: Det her vil gøre feltet tættere Alonso: Titlen er målet »