Dobbelt op på Silverstone?

Formel 1-kalenderen til 2020-sæsonen er ikke gået helt som planlagt. Derfor tænkes der nu ud af boksen.

Englands Grand Prix 2019 . Copyright Mercedes AMG

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 4/4 2020 klokken 18:04

Formel 1-sæsonen 2020 skulle være et brag uden lige. Med 22 løb var der lagt op til masser af action og ekstra millioner i pengekassen. Men sådan skulle det ikke gå.

Den igangværende pandemi fik hurtigt sat en stopper for festlighederne, og nu kæmper organisationen for at klippe klistre en sæson sammen igen.

En af de baner der ikke har aflyst, er på Silverstone-banen i England.

Med sin placering tæt på 7 af feltets 10 hold, er det den perfekte lokation for holdene at afholde et Formel 1-løb.

Teammedlemmer kan sove i deres egen seng, og nye dele til racerne er nærmest kun et stenkast væk.

Alligevel er der en vis usikkerhed, om løbet vil blive afholdt i juli som planlagt, siger Managing Director for Silverstone, Stuart Pingle, i et interview med Skysports.

Englands Grand Prix 2019. Kevin Magnussen på Silverstone banenEnglands Grand Prix 2019. Kevin Magnussen på Silverstone banen
Copyright Haas F1


Silverstone er en permanent racerbane, så derfor kræver det ikke yderligere fra teamet bag arrangement, hvis det bliver rykket.

Baner som f.eks. Baku, Monaco og Australien bliver der ombygget og lukket almindelige veje til arrangementet, og der skal lejes tribuner til tilskuerne. Derfor kræver det ekstra at rykke sådan et løb.

Lige nu afventer Silverstone den nuværende corona-situation resten af april, før de tager en beslutning om, hvad der skal ske.

2020 vil se meget anderledes ud, når man ser på F1-kalenderen. Det er nemlig blevet arrangeret, så F1 har fuld råderet over at ændre i F1-kalenderen, uden at holdene skal afgive en overvægt af positive stemmer.

Silverstones idéelle placering gør nu også, at de foreslår, at der kan afholdes to forskellige Formel 1-løb på Silverstone. Forskellen vil bare være, at den ene løbsweekend kører de den ene vej på banen, og i den anden løbsweekend den anden vej.

Det ville man gøre, for at få to forskellige banelayout, og dermed opnå at få to forskellige løb.

Hvad det ender med, er endnu uvist, og derfor må F1-fans vente lidt endnu med at se løb igen.

Husk at du kan downloade BMF1’s app i App Store (kun til iOS indtil videre), for at få de nyeste F1-nyheder hurtigt og enkelt på din smartphone.

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Bernie skal være far Australiens Virtuelle GP. Leclerc vinder »