Hold øje med: Vejret

Der er spået regn, regn og så lidt mere regn til Malaysias GP. Velkommen til Hold øje med.

Sauber . Copyright Suber Motorsport

Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 27/3 2015 klokken 09:03

Vejret spiller som bekendt en stor rolle. Ikke bare i forhold til kørerens egenskaber når underlaget bliver vådt, men også til dæk, materiel og ikke mindst tid.

Hvis vi spoler tiden tilbage til 2009, var løbet noget anderledes end man forventede fra start. Den såkaldte to-timers regel kom i brug, da kaskader af regn og umuligt føre gjorde banen til is og bilerne til Bambi. Da de to timer var overskredet, efter både rødt flag og utallige uheld og afkørsler, blev der uddelt halve point med Jenson Button som vinder.

Umiddelbart forventes der ikke samme scenarie til løbet på søndag. Der vil komme regn, men der meldes hverken om storm eller monsunregn og vi kan derfor forvente et gennemført løb, der i høj grad vil blive afgjort af kørerenes evne til at kunne holde sammen på dækkene og finde det korrekte setup, der skaber den bedste balance mellem hastighed og downforce.

Efter de første træninger ligner Mercedes og Ferrari igen de teams, som skal kæmpe om de øverste placeringer, hvis det i denne weekend lykkes for Ferrari at holde begge biler på banen gennem hele løbet. Et andet interessant aspekt bliver også at følge McLaren og Alonso, for hvis ikke der bliver naturligt varmt i cockpittet, så kunne spanierens kendte temperament over en ikke konkurrencedygtig racer nok skabe en del temperaturstigninger.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Malaysias GP. 2. frie træning. Hamilton hurtigst Malaysias GP: 3. frie træning. Rosberg hurtigst »