Kevin vil vise sit værd

Når Kevin Magnussen i den kommende weekend får chancen i den ene McLaren racer, vil han ikke blot stille til start for at afløse Alonso, men mindst lige så meget for at vise, at McLaren valgte forkert, da de satte ham på bænken.

Kevin Magnussen . Copyright McLaren Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 12/3 2015 klokken 14:03

Det er ikke en let opgave, Kevin Magnussen står overfor, når Formel 1 feltet i weekenden starter sæsonen i Australien.

Der er nok heller ikke mange, der tror på, at Kevin har de helt store muligheder for at opnå samme resultat, som han opnåede med den flotte 2. plads sidste år, hvilket også viste sig at blive den bedste placering for McLaren i hele 2014.

Men når alt tælles sammen, vil Kevin Magnussen kæmpe alt, hvad han har lært, for at vise at han er den bedste McLaren kører.

I et interview i Albert Park i dag, udtalte Kevin, at han er bekendt med udfordringen, men at han er klar til at tage mod udfordringen!

”Jeg må sige, at mine forventninger er ret lave,” kom det fra ham til intervieweren på banen.

”Vi kæmper med stabiliteten på vores racer og med at få den klar i tide , men det er selvfølgelig også en helt ny start for holdet, på rigtig mange fronter."

”Det kommer til at tage tid, inden vi er helt klar, men jeg er sikker på, at vi nok skal komme dertil," tilføjede han.

”De 39 omgange jeg har fået i bilen, var på lav brændstof, så det er jeg da i det mindste forberedt på," sluttede Kevin Magnussen med et smil.

Vi håber, det lykkes for Mclaren og ikke mindst Kevin at fuldføre løbet og gerne med point på kontoen.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Sebastian Vettel og Eva Australiens GP: 1. frie træning. Rosberg hurtigst »