Historisk debut på fredag

Det bliver historisk, når fredagens første træning går i gang på Monza. HRT’s reservekører Ma Qing Hua bliver den første kineser, der deltager i en officiel træningssession, når han kører i Narain Karthikeyans F112.

Ma Qing HRT's nye juniorkører . Copyright HRT F1

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 5/9 2012 klokken 13:09

HRT har i en pressemeddelelse udsendt for kort tid siden meldt ud, at deres kinesiske reservekører, der tilbage i juli måned første gang skrev historie, da han i ungdomstesten på Silverstone blev den første kineser i en officiel FIA testsession.

Dani Clos har ellers fredagstestet ved flere af årets fredagstræninger, men på Monza er det tid til at give Ma Qing Hua. Måske fordi vi efter Monza kommer til flere fjernøstlige løb, hvor en kinesisk kører kan tiltrække lidt ekstra sponsorkroner.

Ma Qing Hau
Copyright HRT


Ma Qing Hua glæder sig til debuten. Her kommer udvalgte citater fra pressemeddelelsen:

”Dette er et meget vigtigt skridt mod min drøm om at blive Formel 1-kører.”

”Det vil være min anden gang i bilen efter Young Driver Test på Silverstone, og jeg er meget spændt på at køre på en bane som Monza.”

”I de sidste par måneder hvor jeg har været med teamet til grand prixer, har jeg lært en del af ingeniørerne og mine holdkammerater, der har delt informationer og erfaringer, hvilket vil være meget brugbart.”

Ma Qing Hau
Copyright HRT


“Det vil være første gang en kinesisk kører tager del i et grand prix og det, for kinesisk motorsport, er et kæmpe skridt og en fantastisk mulighed.”

BMF1 vil være på banen til den historiske debut.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Alonso frygter Hamilton Det Italienske Grand Prix »