Canadas GP – Vettel på pole

Kvalifikationen er i gang i Canada, men samtidig er der gang i Holland-Danmark kampen. Af hensyn til disse, så udelukker vi alle navne her i introteksten, da kvalifikationen sendes forskudt på TV3 Plus (HD) senere i aften. Her bruger vi TV3 Puls.

Fingeren er tilbage . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 9/6 2012 klokken 19:06

Kvalifikationen afvikles som sædvanlig i tre dele, hvor startplaceringerne 24-18 findes først i en 20-minutterssession.

Plads 17-11 findes på 15 minutter inden den endegyldige Top 10 findes på 10 minutter. Ofte ser man nogle af kørerne holde igen med kørslen i Q3, hvilket frustrerer de betalende tilskuere, men som desværre er fuldt lovligt ifølge reglementet.

Som altid er der aktivitet på banen ligefra det grønne lys blev tændt, og tiderne falder da også hurtigt. Efter de første otte minutter kører de hurtigste kørere tiderne i bunden af 1.15.

I Q1 er det dog de syv langsomste, det drejer sig om. Normalt er HRT, Marussia og Caterham sikre på at ryge ud efter Q1, men Caterham har gjort det godt i træningerne. Hvem der bliver den uheldige kører, der ryger ud er altid lidt usikkert, men i denne weekend har Toro Rossoerne ikke vist sig så hurtige som forventet.

Med 11 minutter tilbage af Q1 er Fernando Alonso den første under 1.15. Samtidig har Sebastian Vettel ikke været på banen endnu, og kun et sekund mellem plads 1 og 14. Nu kommer det bløde gummi snart på mange af bilerne.

Med seks minutter tilbage er Jean-Eric Vergne køreren, der ser ud til at forlade kvalifikationen i Q1. Vettels første omgangstid er på tusindedele af sekundet identisk med Nico Hulkenberg i 1.15.106, men allerede på anden omgang kører verdensmesteren hurtigst.

Med tre minutter tilbage er der under et sekund mellem de første 17 kørere. Til gengæld er der over et sekund fra plads 18 til plads 17 med tyve sekunder tilbage. Daniel Ricciardo er køreren, der ser ud til at redde sig videre.

Vettel slutter som nummer et i Q1. De syv kørere der ryger ud fra Plads 18 til 24:

18. Heikki Kovalainen
19. Vitaly Petrov
20. Jean-Eric Vergne
21. Pedro de la Rosa
22. Timo Glock
23. Charles Pic
24. Narain Karthikeyan

Heikki Kovalainen nåede ikke Q2 i denne omgang, men snuppede plads 18 på sidste omgang.
Copyright Caterham F1


Nu er det Q2 det drejer sig om og pladserne 11 til 17. De findes på 15 minutter, hvor Pirellis SuperSoft er sikker sidst i Q2.

Daniel Ricciardo slap lige igennem i Q1, og han er første mand på banen i Q2. Nico Rosberg er startet med de røde SuperSoft, og det udspejler sig i tiden 1.14.568.

Imens Lewis Hamilton har så meget fart på sin McLaren, at han kan køre med i toppen, så kæmper Jenson Button med sin bil. Sebastian Vettel på de røde dæk har kørt en fantomtid i 1.14.1.

Kimi Raikkonen har efter sigende problemer med differentialet i sin bil, men har kørt sig ind i Top 10, dog næsten et sekund efter hurtigste mand; Sebastian Vettel.

Med seks munutter tilbage er Fernando Alonso på det almindelige Soft-dæk på 17. pladsen, så nu er det tid til at skifte til de røde Pirelli-dæk og køre sig ind i Top 10.

Første omgang på Fernando Alonsos SuperSoft kørte den spanske kører ind på en andenplads. Kimi Raikkonen er nu på plads 11, men ellers er det Williams, Sauber og Toro Rossos enlige kører, der ser ud til at ryge ud.

Med 150 sekunder tilbage er Felipe Massa ude af Top 10, da Kamui Kobayashi og Paul di Resta begge har kørt sig ind i Top 10.

Med et minut tilbage kører Felipe Massa sig på 10. pladsen med 35 tusindedele.

Felipe Massa blev første mand, der ikke nåede ud på en sidste omgang, men han kørte sig helt op på ottendepladsen. Romain Grosjean kørte syvendepladsen hjem i Q2, imens Pastor Maldonado på en feberomgang drifter ind i Wall of Champions. Det redder Jenson Button, der bliver sidste mand i Q3.

Plads 11 til 17 bliver:

11. Kamui Kobayashi
12. Kimi Raikkonen
13. Nico Hulkenberg
14. Daniel Ricciardo
15. Sergio Perez
16. Bruno Senna
17. Pastor Maldonado

Pastor Maldonado var kun Wall of Champions væk fra Q3.
Copyright Williams F1


Så er der kun Q3 tilbage. Sessionen hvor startrækkefølgen blandt de ti hurtigste kørere skal findes. Hvilke kørere tør gå efter pole, og hvilke kørere vælger at spare dæk.

McLarens kørere er de to første, der kører på banen. Hamilton på SuperSoft-dækkene og Button på Soft-dækkene.

Felipe Massa kører sig ind på en foreløbig 1. plads i Q3, men endnu mangler en del kørere at sætte deres tider, og Hamilton bryder hurtigt. Sebastian Vettel kører en 1.13.905 og er første mand under 74 sekunder på en flot pole tid.

Foreløbig har otte kørere sat en tid i Q3. Michael Schumacher er knap et sekund efter Vettels fantomtid.

Der er to minutter tilbage og Vettel kører rundt på banen med de røde dæk. Button er i pit og kommer ikke tilbage på banen.

Med 34 sekunder tilbage forbedrer Vettel sin tid med knap to tiendedele. Alonso er første kører, der ikke når over målstregen til et sidste forsøg.

Sebastian Vettel snupper pole på Gilles Villeneuve-banen. Den eneste bane Red Bull ikke har vundet på endnu (USAs gp undtaget)
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Så er Q3 slut. Sebastian Vettel tager endnu en pole. Button snupper 10. startplacering.

Top 10 bliver således:

1. Sebastian Vettel
2. Lewis Hamilton
3. Fernando Alonso
4. Mark Webber
5. Nico Rosberg
6. Felipe Massa
7. Romain Grosjean
8. Paul di Resta
9. Michael Schumacher
10. Jenson Button

De præcise tider vil du kunne se senere på BMF1. Vi er tilbage med løbet direkte i morgen.

Indtil da kan du fejre Danmarks sejr over Holland med 1-0, eller se resten af Grand Prix Danmark i speedway på TV3 Plus (HD).

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1. Sebastian Vettel Red Bull Racing
P
1:13.784 16
2. Lewis Hamilton McLaren
P
1:14.087 22
3. Fernando Alonso Ferrari
P
1:14.151 23
4. Mark Webber Red Bull Racing
P
1:14.346 19
5. Nico Rosberg Mercedes AMG
P
1:14.411 25
6. Felipe Massa Ferrari
P
1:14.465 24
9. Michael Schumacher Mercedes AMG
P
1:14.812 18
10. Jenson Button McLaren
P
1:15.182 24
16. Bruno Senna Williams
P
1:15.170 20
17. Pastor Maldonado Williams
P
1:15.231 21
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Canadas GP: 3. frie træning. Vettel hurtigst. Canadas GP: Løbet - Hamilton sejrerr »