Canadas GP: 2. frie træning. Hamilton hurtigst

Lewis Hamilton er inden denne weekend blevet udpeget til favorit til at vinde på søndag, en rolle han levede op til i første træning. Kan han gentage det i den anden?

Lewis Hamilton . Copyright McLaren Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 8/6 2012 klokken 21:06

Inden starten på denne anden træning, var det forudset at det ville begynde at regne omkring halvvejs inde i træningen, hvilket viste sig ikke at holde stik.

Dog fik det holdene relativt hurtigt ud og hurtigt viste McLaren med Lewis Hamilton at de er i form til denne weekends Formel 1 Grand Prix.

Alonso, der selv har udnævnt sig til favorit inden løbet, så meget stærk ud på onboard billederne, men tiderne var ikke helt så overbevisende, men om der var tale om reelle tider, eller om de valgte at holde igen, ved vi først på søndag når det virkelige slag skal slås.

Red Bull så endnu engang ud til at skulle kæmpe hårdt med bilen og det var hverken Webber eller Vettel der var at finde i top 3. Webber var dog længe med nogenlunde fremme og lå således oppe som nummer 5 omkring halvvejs inde i træningen, mens Vettel lå midt i feltet. Dette var tider der kun var sat på de hårde af weekendens to dæktyper.

Efter skiftet over til Super Soft dæk, viste Red Bull dog, at de godt kan følge med, da Vettel rykkede op som nummer to, kun lidt over to tiendedele sekund efter Hamilton, der fortsat var noteret som den hurtigste..

For Mercedes AMG, var det Michael Schumacher der tog teten men tæt forfulgt af Rosberg i den anden Mercedes. De to lå halvvejs som nummer 4 og 5.

En der havde en skidt træning var Jenson Button, der måtte se det meste af træningen fra pitten, hvor gearkasseproblemer holdt ham ude. Udmeldingen fra McLaren gik på, at der var tale om en defekt pakning, hvilket betyder at Button ikke vil få en placeringstraf på søndag.

Med 41 minutter tilbage af træningen satte Bruno Senna sin Williams F1 racer, godt og grundigt i muren, hvilket udløste rødt flag, dog uden at tiden blev stoppet. Senna skete der dog intet med, men bilen skulle der lige justeres en anelse på efterfølgende. På slow motion gengivelserne, så det meget ud til at være en kørerfejl, hvilket ikke gavner Sennas chancer for at blive på holdet.

Med 25 minutter tilbage kom der gang i træningen igen. 5 minutter senere kom Jenson Button så også ud på banen igen, hvilket var lidt overraskende.

Alonso begyndte at vise hvor hurtig Ferrarien var og hev relativt hurtigt en tid frem, der satte ham op som nummer 2. Også Massa var med helt fremme som nummer 3.

Button brugte de den tid han havde fået, til at teste både hårde og bløde dæk, hvilket har været godt for briten, der således fik lidt mere styr på Montreal banens udfordringer.

Men endnu engang var det Lewis Hamilton der var den hurtigste mand på banen, hvilket tegner rigtigt godt for ham og McLaren.


OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Canadas GP – 1. frie træning: Hamilton hurtigst Red Bull modificerer RB8 (igen) »