Australien udskyder sæsonstarten

Første løb i Australien ser ud til at blive udskudt til et senere tidspunkt på sæsonen, som følge af coronapandemien.

Australiens Grand Prix 2019 . Copyright Renault F1

Af: Simon Kraglund (sk@bmf1.dk) d. 4/1 2021 klokken 12:01

Formel 1 har lanceret en kalender på 23 løb i 2021, men sæsonåbningen i Australien ser nu tvivlsom ud.

I Australien har man nogle hårde rejserestriktioner på grund af coronapandemien og banearrangerøne har ikke lyst til, at ende i samme scenarie som i 2020, hvor løbet blev aflyst få timer før, at de første to træninger skulle køres.

Australien har haft stramme karantæneregler siden marts, som blandt andet betyder, at alle, der rejser til Australien, og dem som rejser fra by til by, skal være på udpegede karantæne-hoteller i to uger ifølge motorsport.com

Skulle løbet i Australien rykkes til en anden dato er der få datoer tilbage, hvori det australske løb kunne få en plads.

De eneste ledige weekender mellem Belgiens grand prix og sæsonafslutningen på Abu Dhabi, er den 19 september, 17 oktober, 7 november og 21 november, som betyder, at det kan være svært, at få Melbourne på kalenderen i 2021.

Formel 1 har siden, at kalenderen blev offentliggjort arbejdet hen i mod, at der skulle afholdes et løb den 25 april, men det har været tiltænkt, at det skal være et løb i Europa.

Det rygtes, at der kommer en melding om en udsættelse af løbet senere i denne måned.

Banekonstruktionen af Albert Park begynder typisk i slutningen af januar måned, men billetsalg er endnu ikke tilgængeligt.

Sæsonen skulle oprindeligt begynde 21 marts i Australien, såfremt at løbet på Albert Park bliver udskudt, bliver sæsonåbningen kørt på den velkendte bane i Bahrain den 28 marts.

OM SKRIBENTEN

Simon fra BMF1 Simon er forholdsvis ny på BMF1, og han har set Formel 1 siden 2005, så det er det meste af hans liv.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hvad er nyt til 2021-sæsonen? Hamilton vil have del i præmiepengene »