Charles Leclerc's første sejr

Ferrari, og specielt Charles Leclerc havde vist stor styrke i alle træninger og kvalifikationen. Spørgsmålet var om Ferrari kunne fortsætte med samme styrke i løbet.

Belgiens GP . Copyright BMF1

Af: René Ogrocki (ro@bmf1.dk) d. 1/9 2019 klokken 18:09

Charles Leclerc fik sin første F1 sejr nogensinde. Leclerc førte fra start til mål, og viste at det er muligt at få en Ferrari øverst på podiet.

Charles Leclerc:
"Det er selvfølgelig en svær situation, at vinde dette løb og glæde sig over det når vi har mistet en ung og dygtig kører. Jeg har kendt Hubert i mange år, så det er meget hårdt at glæde sig over min første sejr under de omstændigheder. Det er en drøm der er gået i opfyldelse. Jeg har drømt om dette siden jeg var barn. Jeg håber om et par uger, at jeg kan fostå hvad det er jeg har opnået i dag."

Charles Leclerc, englands GPCharles Leclerc
Copyright BMF1


Lewis Hamilton:
"Det var tæt til sidst i løbet, men jeg gjorde alt jeg kunne for at komme tæt nok på, at prøve, at overhale, men Charles var for hurtig i dag for os. Hvis vi havde ændret lidt på strategien, så kunne det måske have gået anderledes, men det er rent gæt. Vettel var hurtig i starten, og jeg blev fanget bag ham. Charles fortjener at vinde i dag, han var den hurtigste på banen. Han gjorde det helt rigtige."

Lewis Hamilton, Englands GPLewis Hamilton
Copyright BMF1


Valtteri Bottas:
"Det var et ok løb, men også et svært løb i dag. Jeg kørte med alt hvad jeg havde, men det var ikke nok til at blande mig helt i toppen. Jeg er ikke helt tilfreds, men det var hvad det kunne blive til i dag."

Valtteri Bottas, Østrigs GPValtteri Bottas
Copyright BMF1

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Grosjean og Magnussen er tilfredse Magnussen taler ud om Spa »