Software holdt Red Bull tilbage

Hvis ikke det var som følge af restriktioner i Honda-motorens software, kunne Max Verstappen meget vel have vundet Englands Grand Prix. Det er i hvert fald udmeldingen fra Red Bull.

Østrigs Grand Prix 2019 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 22/7 2019 klokken 08:07

Red Bull har knækket koden omkring årets aerodynamiske begrænsninger, hvilket betyder at deres racere står bedre fast en alle de andre biler i feltet.

Det betød, at Max Verstappen havde så stor tillid til bilen i England, at han hamrede speederen i bund, langt hurtigere end det motor ingeniørene havde forventet, hvilket igen betød, at motoren begrænsede ham.

At han så alligevel var så tæt på at kunne tage pole position, viser bare at Red Bull Honda, er et hold vi kan forvente meget mere af.

De fleste formoder fortsat, at Honda har feltets svageste motor, men at Red Bull raceren har en overlegen aerodynamik, der betyder at de kan være med, også når det er på baner der kræver power.

Forventningerne til det kommende løb på Hockenheim er derfor store, især nu hvor speeder respons softwaren er blevet rettet.

"Vi har udentvivl fået åbnet op for en del af bilens potentiale," udtaler Christian Horner til Red Bull's egen hjemmeside.

"Vi kommer til Hockenheim med store forventninger, takket være det vi så på Silverstone. I Ungarn har vi altid klaret os godt, så hertil har vi også store forhåbninger," sluttede han.

Noget kunne tyde på, at det bliver Red Bull der for alvor sætter pres på Mercedes i år, mens Ferrari stadig kæmper med at få styr på deres bil.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« HAAS i gamle farver? Magnussen tror på HAAS »