Ny lakering gør Ferrari hurtigere

Overskriften kunne godt minde om en god aprilsnar fra vores side af, men den er god nok. Det ér faktisk muligt for holdene, at opnå mere fart i bilen pga. lakeringen.

Ferrari SF90 . Copyright Ferrari

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 17/2 2019 klokken 18:02

De fleste mennesker tror at det er for sjov, når man fortæller dem, at man kan få mere fart ud af bilen, ved at lakere den på en anden måde - men den er god nok.

Red Bull har benyttet sig af 'tricket' i flere år, som egentlig er simpelt nok, men som kan give en konkurrencemæssig fordel over konkurrenterne.

Monacos Grand Prix 2018. Max Verstappen på vej ud til fri træning på Hypersoft dækMonacos Grand Prix 2018. Max Verstappen på vej ud til fri træning på Hypersoft dæk
Copyright Red Bull Contentpool


'Tricket' består i, at holdene benytter sig af en mat-lakering, frem for den traditionelle blanke-lakering - da den matte-lakering vejer mindre.

Til trods for, at den nye lakering 'kun' sparer dem få hundrede gram, så har det stor betydning i en sport, hvor placeringer kan blive afgjort på 1/1000 sek.

En anden fordel som holdene kan opnå, er muligheden for at placere vægten i bilen anderledes.

Det bedste i F1 er at have vægten placeret så lavt som muligt på bilen.

Så hvis holdene kan tage vægtbesparelsen fra lakeringen og placere i bunden af bilen i stedet (eller fjerne den helt), så vil det gøre bilen hurtigere/bedre at køre.

Ferrari SF90Ferrari SF90
Copyright Ferrari


Bilerne har en minimumsgrænse de skal veje, og hvis holdene har vægtoverskud, så kan de placere den ekstra vægt forskellige steder i bunden af bilen, for at optimere bilens balance.

Så jo mere holdene kan fjerne af vægten der er placeret højt på bilen, jo flere muligheder er der for at placere vægten i bunden af bilen, og dermed optimere balancen.

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Forventninger til de første test. Del 3. Åh nej, Kimi! Opdateret »