Interne rokeringer hos Ferrari efter motorfejl

Det har ikke just gået Ferraris vej i de seneste to grand prix-løb, og det får nu Ferraris præsident, Sergio Marchionne, til at kræve ”nye standarder”, som han udtrykker det.

Spaniens Grand Prix 2017. Fredagens frie træninger . Copyright Ferrari Media

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 4/10 klokken 09:10

Ferrari vil introducere heftige ændringer i teamet, efter at begge biler fik problemer med motorenheden i Malaysias Grand Prix i weekenden. Det udtaler præsidenten for den italienske fabrik, Sergio Marchionne.

Og enhver tifosi bakker sandsynligvis op omkring Ferrari-præsidentens udmeldinger, efter at Sebastian Vettel måtte starte bagest på Sepang på grund af en tekniske problemer i kvalifikation, mens Kimi Räikkönen, der sluttede på P2 i samme kvalifikation, fik tekniske problemer i minutterne op til starten og derfor måtte rulles tilbage i pitgaragen.

Det menes, at begge problemer havde forbindelse med luftgennemstrømningen, der forbinder motoren med turboen, selvom de præcise årsager ikke officielt er meldt ud af teamet.

Ret bemærkelsesværdigt fik Vettel kæmpet sig op på fjerdepladsen, hvor han holdt sig og dermed høstede 12 point hjem til kontoen, hvilket sætter ham 34 point efter mesterskabets førende, Lewis Hamilton i Mercedes, som har 281 points.

Ferraris CEO Sergio Marchionne.
Copyright Bil Magasinet BMF1


Marchionne føler sig overbevist om, at Ferrari, uden de tekniske problemer i Singapore og Malaysia, kunne have sluttet løbet som 1er og 2er i de to løb.

"Det er et ubestridt faktum, at begge Ferrarier kunne have slået alle," er Marchionne citeret af Reuters for at sige ved et PR-arrangement i Rovereto, Norditalien.

"Det var også tilfældet i Singapore,” tilføjede han. ”Uden eksterne faktorer ville disse biler have været på første- og andenpladsen."

Marchionne mener også at vide, hvor årsagerne til problemerne skal findes. Således henviste til Ferraris ”unge" motorafdeling, og erklærede, at "hele kæden", med hvilket præsidenten sigter til staben af ingeniører, vil blive gennemgået for at sikre, at fejlene ikke bliver gentaget.

Kimi Raikkonen i garagen.
Copyright Ferrari


"Vi har rettet hele vores opmærksomhed mod hele kæden for at ændre på standarderne," sagde han.

"Én ting er at ødelægge en motorenhed hjemme i bænken, men det ser virkelig ikke godt ud, når du skal skubbes ud af startgridden fra en startposition som nummer to.”

"Det er nok til, at man får lyst til at trække rive håret af sig selv,” lød det fra Ferrari-præsidenten, som tydeligvis ikke ønsker at se dette scenario gentage sig.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Erstatning til HAAS Mallya arresteret »