Honda bebrejder McLaren

Vi har mange gange hørt McLaren begræde Hondas manglende engagement og vage tilgang til at løse udfordringerne. Nu er de enige om at samarbejdet er slut, hvilket har fået de høflige japanere til at give lidt igen.

McLaren Honda pitcrew-medlem . Copyright McLaren

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 18/9 2017 klokken 13:09

Det er ikke kun Hondas fejl, at samarbejdet mellem McLaren og Honda aldrig blev den succes, som de fleste havde forventet da samarbejdet blev annonceret i 2013.

Honda melder nu ud, at en stor del af deres manglende performance, direkte kan tilskrives McLarens arbejdsgang.

Hondas motorsports-chef Masashi Yamamoto, siger i et interview, at McLaren arbejder meget systematisk, hvilket gør det svært for dem at adoptere ny teknologi.

Netop Hondas motorkonstruktion har været meget kreativ, hvilket langt hen af vejen, har haft indflydelse på, at McLarens ingeniører har haft et behov for at tænke ud af boksen.

McLarens lange historik, ligger grunden for at de har så systematisk en arbejdsgang, hvilket får Honda til at tro på, at det nye samarbejde med Toro Rosso, vil virke langt bedre.

"Toro Rosso er et helt anderledes hold, der vokser meget og derfor også forandre sig meget, hvilket betyder at vi har langt nemmere med at introducere nye tiltag."

Masashi Yamamoto sammenligner de to hold, ved at hentyde til det vi alle elsker, god mad.

"McLaren er som en finere fransk restaurant, hvor der er styr på detaljen, men ikke plads til vilde armbevægelser."

Hos Toro Rosso mere er et bondekøkken, med hjemmelavet gryderatter, hvor man kan tilføje nye ting til, alt efter behag."

"Vi lykkedes ikke sammen med McLaren. Vi vil lykkes sammen med Toro Rosso," sluttede han.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ericssons fremtid usikker Racing incident »