Kubica overraskende hurtig

Mange forventede at Robert Kubica ville gøre det godt, men ikke mange havde forventet at han ville klare sig så godt som han gjorde. Også selvom han kom noget dårligt fra start.

Robert Kubica . Copyright Renault F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 3/8 klokken 13:08

Robert Kubica frembragte et smil hos nogle og bekymringer hos andre, da han undervurderede de nye Formel 1 bilers brede, da han for første gang skulle ud af garagen.
Her ramte han nemlig vægen med det ene bagdæk, hvilket betød at han lige skulle tilbage i garagen for at få bilen set efter.

Heldigvis var skaden ikke så stor, ej heller på Kubias selvtillid, hvilket betød at han kort efter for alvor kunne komme ud på banen, denne gang med et lidt større sving ud af garagen.

I et interview efter testen, indrømmede Kubica da også, at det var et af hans større F..ck ups i Formel 1.

”Skal jeg være helt ærlig, så var jeg så koncentreret omkring de mennesker der stod foran min garage, at jeg helt glemte at de nye biler er længere og bredere, end dem jeg tidligere kørte,” kom det fra en lidt flov Kubica.

Men det var også hans eneste fejl, hvilket må siges at være mere end blot godkendt.

”Jeg satte mig i bilen klokken 9 og kom ikke ud af den igen før klokken 13. Så det var lang tid jeg sad i bilen, hvor jeg koncentrerede mig om alt det arbejde jeg blev bedt om at udføre og finde mig til rette i bilen.”

”Jeg havde slet ikke tid til at tænke på så meget andet, hvilket betød at jeg var helt drænet, da jeg gik til frokost,” tilføjede han.

”Men efter en god lang frokostpause, følte jeg mig som en helt ny kører, da jeg igen satte mig i bilen klokken 14.”

Kubica indrømmer dog, at han er træt efter turen, men der var ingen smærter, hvilket lover godt for ham.

Presset mod Palmer er også forøget væsentligt efter Kubicas stærke indsats, hvor han sluttede med en tid, der kun var 0,16 sekund langsommere end Palmers bedste kvalifikationstid, her i hans første tur i den nye racer.

Omkring fremtiden, vil Kubica ikke håbe på noget, men han indrømmer dog, at hans mål er at komme tilbage til Formel 1 og at han er i dialog med flere hold.

Selvom Renault har meldt officielt ud, at Palmer ikke skal være nervøs for sit sæde, i indeværende sæson, så er der fortsat mange rygter fremme om, at Kubica vil afløse ham, allerede efter sommerferien, når feltet kommer til Spa.
Det er dog næppe ret sandsynligt.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Testdag 2. Ferrari holder fronten Bedre udsyn med Halo end forventet »