Renault skifter brændstofpartner

Renault har hidtil haft Total som deres brændstofpartner, men fra og med næste sæson går den opgave til BP/Castrol.

Renault holdfoto. . Copyright Renault Sport

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 26/1 2017 klokken 21:01

Meget kan man sige om franske bilmærker i motorsport, men en ting har de tilfælles. Stort set alle franske motorsportsteams med respekt for sig selv, har det franske olieselskab Total som brændstofleverandør. Sådan var det eksempelvis også for Renault i sidste sæson, men det var dog ikke uden ballade. Franskmændene med de gule-racere var angiveligt ikke helt tilfredse med at Total antydede at de ville droppe Formel 1. Det gav holdet noget usikkerhed, hvilket nu har ført til, at de har droppet samarbejdet med Total.

Renault Sport F1s CEO, Cyril Abiteboul.
Copyright Renault F1


I dag er det blevet offentliggjort, at Renault fra og med denne sæson vil have BP/Castrol som brændstofpartner og det er Renaults-motorsportschef Cyril Abiteboul, meget glad for.

"Vigtigheden af power bliver større i denne sæson, da reglementet gør at bilerne får en bedre downforce. Derfor kommer alt der hedder brændstof og smøremiddel til at gøre en større forskel. Derfor er vi glade for at vi skal til at arbejde med BP/Castrol og vi glæder os til samarbejdet, lige som alle andre teams med BP/Castrol gør," lyder det fra Abiteboul.

Jacques Villeneuve, Williams. Silverstone, England 1997
Copyright Ukendt


Af andre teams med BP/Castrol kan man blandt andet nævne McLaren, så det har man to af de teams som gerne vil tage et skridt op af rangstien i den kommende sæson. Spørger man Renault vil de sikkert gerne derop, hvor de var sidste gang de samarbejdede med BP/Castrol. Det var nemlig tilbage i 1997, hvor Renault sammen med BP/Castrol og Williams vandt både VM-titlen for kørere samt konstruktørmesterskabet.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Bernie sælger ud Red Bull åbner for fabriksrundvisninger »