Rio på hårdt arbejde

Rio Haryanto arbejder på at få endnu en chance i Formel 1, men med nyligt tab af en sponsor er det en hård opgave.

Rio Haryanto . Copyright Manor Racing

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 3/1 2017 klokken 20:01

I sidste sæson lagde Manor Racing ud med at have stortalentet Pascal Wehrlein og "købekøreren" Rio Haryanto i bilerne, da 2016-sæsonen gik i gang. Sådan fortsatte det ind til sommerpausen, hvor man byttede indonesiske Haryanto ud med det franske talent Esteban Ocon. Kørerskiftet skete grundet, at indoneseren ikke kunne skaffe flere penge, men på papiret havde han faktisk gjort det udmærket.

Rio Haryanto
Copyright Manor Racing


Det er Rio Haryanto og hans manager Piers Hunnisett godt klar over, så derfor arbejder de hårdt på, at holde indoneseren inde omkring Formel 1.

"Vi arbejder på en plan, som forhåbentlig kan holde Rio i Formel 1. Vores fornemmelse er at folk godt ved at han gjorde et godt job i sidste omgang, så der burde være muligheder. Vores håb var, at vi kunne komme op til hold som Sauber, men det går ikke, så vi sætter planerne og ambitionerne lidt ned," lyder det fra Hunnisett.

Rio Haryanto med fan
Copyright Manor Racing


Rio Haryanto er 23 år gammel og han fik som nævnt sin Formel 1-debut i sidste sæson. Her fik han 12 løb for det lille Manor-hold, hvor han i løbene fik en lille smule klø af Pascal Wehrlein. I kvalifikationen så det dog en smule anderledes ud, fordi her lykkedes det indoneseren at slå tyskeren fire gange ud af de tolv, hvilket er en del, når man tænker på, hvordan deres talent bliver vurderet. Rio Haryanto har dog netop mistet sin store sponsor Pertamina, så det bliver svært at komme tilbage til Formel 1, men det ville ikke være helt ufortjent.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Tillykke Michael Schumacher Ricciardo: Fristende, men ikke fristende nok »