Fem kørere får straf

Fem kørere får tildelt strafpoint til deres superlicens ovenpå dagens løb på Hungaroring.

Englands GP 2015 . Copyright Lotus F1

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 26/7 2015 klokken 18:07

Det ungarske Grand Prix var et meget dramatisk et af slagsen, og ud over det var der også en del kørere, der fik en straf af den ene eller den anden art.

Lewis Hamilton
Copyright Mercedes AMG


Uddelingen af straffe sluttede dog ikke, da feltet krydsede målstregen efter de 70 omgange (69 løbs omgange). FIA har nemlig straffet ikke mindre end fem kørere for deres fejl under løbet.

Lewis Hamilton har fået 2 strafpoint for sammenstødet med Daniel Ricciardo. Det var Hamiltons første strafpoint inden for de sidste tolv måneder.
Daniil Kvyat har også fået to strafpoint. Dem får russeren, fordi han kørte uden for banen. Heller ikke Kvyat havde modtaget nogle strafpoint før i dag.

Daniil Kvyat
Copyright Red Bull Photofiles


To kørere, der til gengæld har fået stafpoint tidligere i år, og som modtog flere i dag, var Max Verstappen og Pastor Maldonado. Verstappen har fået 3 strafpoints, fordi han kørte for stærkt under den virtuelle safety car. Og med hensyn til Maldonado, så har han fået 6 strafpoint på grund af balladen mellem ham og Sergio Perez. De nye straffe sender Verstappen op på et samlet antal af 5 strafpoint, mens Maldonado har 9.

Max Verstappen
Copyright Red Bull Photofiles


Reglerne omkring strafpointene er, at en kører må modtage maksimalt 12 strafpoint, i løbet af tolv måneder. Overskrider man det, kan det ende med, at man bliver udelukket fra et eller flere løb.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ungarns GP, løbsresumé: Vettel vinder Ungarns GP: Hot or Not »