Jenson glæder sig

Jenson Button ser frem til at skulle køre på hjemmebanen i England, også selvom McLaren raceren ikke er noget at råbe hurra for.

Malaysias GP 2015 . Copyright McLaren Media

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 1/7 2015 klokken 18:07

Jenson Button glæder sig til weekendens Grand Prix på Silverstone. De britiske kørere får nemlig så meget opbakning, når der køres i England, at det kan veje op for de dårlige resultater, McLaren har leveret i denne sæson.

Jenson Button
Copyright McLaren Media


”For os britiske kørere er det altid specielt at køre her, fordi vi får så meget opbakning. Men vi er ikke de eneste, der får opbakning, det gør alle kørerne under Silverstones Grand Prix. Britiske fans elsker motorsport og har en rigtig stor passion for sporten, og den passion viser de frem, når Formel 1 feltet kommer forbi,” udtaler Button.

Jim Clark, Lotus 49, Syd Afrika 1968
Copyright ukendt


Jenson Button har dog aldrig selv vundet det engelske Grand Prix, og han gør det nok næppe heller i denne sæson. Lewis Hamilton kan derimod snuppe sin sejr nummer tre. Udover Hamilton har navne som David Coulthard, Johnny Herbert, Damon Hill, Nigel Mansell, John Watson, James Hunt, Jackie Stewart, Sterling Moss, Tony Brooks, Peter Collins, og sidst men ikke mindst Jim Clark, vundet det britiske Grand Prix på hjemmebane. Clark deler førstepladsen over flest sejre med Alain Prost. De to har begge vundet fem gange.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« "Ny" motor til Alonso? Marco Sørensens F1-drømme sat på standby »