Ja, ja Bernie

Bernie Ecclestone har fornyligt kritiseret en række personer inden for Formel 1 for, at være dårlige for sporten. De pågældende personer lukker dog bare ørene.

Bernie Ecclestone . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 25/5 2015 klokken 17:05

I weekenden var Bernie Ecclestone ude med riven efter tyskerne, Nico Rosberg og Sebastian Vettel. De er nemlig ikke gode for forretningen Formel 1, fordi de ikke er populære blandt fans af sporten, mener Bernie.

”Undskyld jeg siger det her Nico, men rent forretningsmæssigt er du ikke god for Formel 1” var de ord Bernie Ecclestone kom med, i et interview til den officielle Formel 1 hjemmeside.

Nico Rosberg
Copyright Mercedes AMG


Disse ord rør dog ikke Nico Rosberg. Han har det fint nok med, at Ecclestone fortrækker mere højt profilerede kørere. Dog har Rosberg ingen intention om, at ændre sig for gamle Bernies skyld.

”De udtalelser kommer ikke som en overraskelse. Han har jo alle dage været åben og kritiseret kørere, der ikke lever superstjernelivet som eksempelvis Lewis Hamilton. Jo mere du er ude i verden, jo mere opmærksomhed skaber du omkring sporten, så det undre mig ikke han har de holdninger og dem må han gerne have. Jeg elsker sporten og jeg vil gerne bidrage med, at give tilbage til den. Jeg vil bare gøre det på min egen måde” siger Rosberg.

Maurizio Arrivabene
Copyright Ferrari Media


En anden person der har været udsat for kritik af Bernie er, Ferrari chefen Maurizio Arrivabene. Han er nemlig blevet beskyldt for kun, at tænke på sig selv. De beskyldninger tager den kølige italiener dog meget stille og roligt.

”Hvis han ikke kan lide mig, så kan han da bare tage mit paddock pas med det samme. Det er fint, hvis han ikke kan lide mig. Jeg kan jo ikke gøre noget ved det. Jeg vil i hvert fald ikke ændre mig for hans skyld” siger Arrivabene.

Monaco 2013
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Ja, Bernie Ecclestone har selvfølgelig ret til hans holdning. Spørger man mange Formel 1 fans, kan det være de siger Bernie ikke er god for Formel 1. Men det er jo charmen ved det hele. Alle har ret til deres holdning.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Toto undskylder Monacos GP: Hot or Not »