Vi skal være bedre i kulden

Sebastian Vettel mener, at han og Ferrari skal blive meget bedre til at håndtere det, når man kører løb i koldere temperaturer.

Monaco 2015 . Copyright Ferrari Media

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 23/5 2015 klokken 19:05

Der har stået Mercedes på det meste indtil videre i denne sæson. Kun i Malaysia og Bahrain, de to varmeste løb indtil videre, har Ferrari kunnet drille tyskerne for alvor.

Sebastian Vettel
Copyright Ferrari Media


Ferrarien fungerer nemlig rigtig godt under varme temperaturer, mens den halter en del efter, når det er lidt koldere. Det er en problemstilling, Ferrari er nødt til at gøre noget ved, siger Sebastian Vettel.

”Vi forventede op til weekenden, at vi kunne følge bedre med, men hullet op til Mercedes er der stadigvæk. Vi havde forventet, at det ville blive en del varmere, men i stedet så vi, at temperaturen begyndte at falde under kvalifikationen. Det er dog ingen undskyldning,” siger Vettel.

Sebastian Vettel
Copyright Ferrari Media


Den firedobbelte verdensmester håber dog stadigvæk på, at han kan smutte forbi i hvertfald Nico Rosberg i starten. Så må han se, om han kan gøre noget ved Lewis Hamilton senere.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Sainz starter sidst Monacos GP: Løbet Live. Tre i træk til Nico »