Englands GP: 1. Frie træning - Rosberg i problemer

Mercedes dominerede igen i den første frie træning på Silverstone banen. Dog måtte Rosberg sidde stille i garagen længe pga et hydraulisk problem med raceren

Spaniens GP 2015 . Copyright Mercedes AMG

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 3/7 2015 klokken 14:07

Der gik over 50 minutter før der blev sat en tid i den første frie træning. Ikke fordi det regnede eller på grund af nogle uheld - holdene havde bare ikke særligt travlt med at komme i gang. Næsten alle kørere var ude på en hurtigt kontrol-omgang med det samme, men ingen satte en tid. Dette er naturligvis meget normalt for første frie træning men det efterlod mange fans til blot at sidde i den bagende sol og kigge på varm asfalt.

Hamilton lå længe til at tage den hurtigste tid, men primært fordi den nærmeste konkurrent, Nico Rosberg, holdt meget længe i garagen. Mercedes fik dog løst problemet og Rosberg brugte herefter kun 12 omgange på at sætte sin holdkammerat på plads. Træningen slutter med Rosberg hurtigst, foran Hamilton.

Nico Rosberg
Copyright Mercedes AMG


Efter Mercedes, ser Ferrari og Toro Rosso umiddelbart ud til at være bedste kørende i denne weekend. Max Verstappen kørte sin Toro Rosso rundt i 3. bedste tid.

I den anden ende af feltet, formår McLaren lige at være hurtigere end Manor Marussia teamet. Igen-igen kæmper McLaren for at få fart i raceren. Det vare også meget begrænset hvor mange omgange de kørte.

I denne weekend køres der med dæktyperne HARD og MEDIUM, som er de to hårdeste dæktyper som Pirelli leverer til Formel 1 feltet. Silverstone banen er en højhastighedsbane som er meget hård ved dækkene. Vejret forventes at blive tørt og meget varmt hele weekenden.

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1 Nicolai grundlagde Bil Magasinets Formel 1 side sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Susie Wolff: Formel 1 diskriminerer ikke! Englands GP. 2. Frie træning. Rosberg hurtigst ige »