Derfor blev Sainz ofret

Ferraris holdchef, Frederic Vasseur, har åbnet op overfor grunden til at Carlos Sainz Jr. efter denne sæson, ikke længere skal være en del af Ferrari, hvor den 7. dobbelte verdensmester Lewis Hamilton skal tage over.

Bahrains Grand Prix 2024 . Copyright Ferrari

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 18/4 2024 klokken 12:04

Der er mange, der har sat spørgsmålstegn ved, om Frederic Vasseur tog den rigtige beslutning, da han op til sæsonstarten, valgte at indgå en aftale med Lewis Hamilton, frem for at forlænge med Carlos Sainz Jr.

Spørgsmålstegnene er ikke blevet færre, efter Sainz har vist sig som den stærkeste af de to nuværende kørere på holdet.

Men Frederic Vasseur forklarer, at selvom han er utroligt glad for Sainz, kommer Hamilton til holdet med noget den unge Sainz ikke kan bidrage med, nemlig erfaring fra mange sejre.

"Vi har købt os til en erfaring, vi ikke ellers kunne få," lød det fra Frederic Vasseur i et interview med Radio France.

"Hamilton kommer dog ikke kun med erfaring, han kommer også med en ro, som kun en multi Formel 1 vinder kan komme med, hvilket vi har behov for på vores hold."

"Yderligere er vi sikre på, at Hamilton vil kunne lære Charles Leclerc utroligt meget," tilføjede han.

Leclerc er ikke kendt for at være en holdkammerat der deler sine informationer, men Vasseur forventer det bliver meget anderledes med ham og Hamilton.

"Jeg kan se at de to, kommer rigtigt godt ud af det med hinanden og jeg ved, at der er en stor respekt mellem dem, så jeg er sikker på, at de nok skal gøre det rigtigt godt sammen," sluttede Vasseur.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Omg

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Honda presser Stroll