Canadas GP: Kvalifikationen LIVE. Vettel tager pole.

Det er tid til at finde ud af hvem der skal starte forrest, samt fordele de resterende placeringer til startgridden for Canadas Formel 1 Grand Prix. Ferrari ser stærke ud.

Kvalifikation LIVE. . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 8/6 2019 klokken 19:06

Mercedes har været totalt dominerende i denne sæson, ind til nu. Men vil de også tage forreste startrække i Canada?

Det og mange andre spørgsmål vil vi få svar på, over de 3 kvalifikations runder, der starter her klokken 20, dansk tid.

Vi så i den 3. træning, første svaghed fra Mercedes, da Mercedes motoren i Racing Point raceren, der blev kørt af Lance Stroll, brød sammen. Om det kun er en kundemotor der gør det, eller om Mercedes måske har et problem, som vi vil se senere på sæsonen, bliver spændende at finde ud af.

Lige nu er der dog ikke meget svaghed at spore hos Mercedes, der næppe er så langt efter Ferrari, som træningerne har antydet.

Klokken har rundet 20 dansk tid, hvilket betyder at vi har sat gang i uret og tæller ned for de 18 minutter, der er afsat til Q1.

Første bil ud af pitten er Robert Kubica i den blåhvide Williams racer.

Russell og den lokale helt Stroll, kommer ud lige efter.

Lance Stroll har også noget arbejde, med at få Racing Point raceren testet, efter motorharveriet i 3. træning.

De to Williams kørere, sætter de første to tider, men de bliver hurtigt overgået af Stroll i Racing Point bilen, med næsten 2 sekunder. Men hans tid, er markant langsommere end de hurtigste tider fra 3. træning.

Magnussen rykker op på P1, efter en super stærk første omgang.

Lando Norris i McLaren gør det endnu bedre end Magnussen, der dog holder fast i P2.

Vettel rykker op på P1, kun for at blive slået af Leclerc i den anden Ferrari lige efter. Faktisk med mere end et halvt sekund.

Verstappen rykker op på P2 med en tid der er 0,232 sekund efter Leclerc.

Hamilton og Bottas får sat en tid ind. Hamilton rykker ind på P3, med Bottas lige efter på P4.

Vettel sætter en ny god tid ind og er nu oppe på P2. Han er lige over en tiendedel sekund efter Leclerc.

Hamilton rykker op på P2, kun marginalt hurtigere end Vettel.

Og så kom Bottas lige med en ny bedste tid. 1.11.2 er vi nu ned i.

Leclerc slår igen, kun for at blive slået af Vettel lige efter.

Så nu er det ren rød front igen.

Magnussen kæmper for sit liv. Han er nede på P15.
Grosjean i den anden HAAS racer, ligger til at ryge ud allerede i Q1.

Magnussen rykker op som nummer 9 efter en stærk indsats.
Grosjean rykker op forbi Kevin og er oppe som nummer 8. Flere andre rykker forbi Kevin, der nu er nede som nummer 13.

Lige nu er det Stroll, Hülkenberg, Sainz, Russell og Kubica der ser ud til at ryge ud.

Under 1 minut tilbage af Q1. Magnussen forbedre sig i sektor 1.
2, sektor er ikke bedre, men 3. sektor er god og han er nu oppe som nummer 10.

Kevin falder yderligere tilbage, men kommer videre som nummer 13, mens Grosjean også er videre, som nummer 14.

Ude efter Q1 er:
Placering Kører Hold
16 Perez Racing Point
17 Räikkönen Alfa Romeo
18 Stroll Racing Point
19 Russell Williams
20 Kubica Williams


For første gang i år, lykkedes det for Giovanazzi at udklasificere Räikkönen i den interne kamp hos Alfa Romeo.

Ligeledes lykkedes det for Hülkenberg, for første gang i denne weekend, at være hurtigere end Ricciardo hos Renault.

Q2 er skudt igang. Vi skal have sorteret yderligere 5 kørere fra, inden vi gør os klar til den afgørende Q3.

Hamilton er på krigsstien og sætter en stærk tid.
Bottas fejler sin omgang.

Vettel finder en hurtigere vej rundt på den canadiske bane og rykker op på P1.

Hülkenberg sætter en stærk tid ind og rykker op på P4.

Topholdene satser alle på, at komme videre på medium dækket, så de skal starte løbet på dette, men Hülkenberg ved at det kan han ikke, så han er ude på Soft dækket.

Magnussen er oppe i den rigtige ende af feltet på P9, blot lidt over 5 tiendedele sekund efter Vettels hurtigste tid. Leclerc er oppe på P2.

Red Bull sender Gasly ud på Soft dækket. Han rykker op på P2. Lige nu er Verstappen ude efter Q2, med en placering som nummer 11.

Vettel, Leclerc, Hamilton og Bottas har alle sat deres bedste tid på medium dækket.

Hamilton med ny bedste tid. 1.11.010.

Bottas rykker op på P2, blot 35 tusindedele sekund efter Hamilton.

Grosjean har endnu ikke sat en tid, mens Magnussen fortsat holder fast i P10.

Kæmpe uheld
Kevin Magnussen ryger i Wall of Champions.
Tæt på at sætte en super tid og ryge langt frem i feltet, men mister den altså i sidste sving.

Det betyder at han kommer videre på P10 og ender Verstappen ud da det udløser rødt flag.

Grosjean får ikke sat en tid, da han lå efter Magnussen.

Ude efter Q2 er:
Placering Kører Hold
11 Verstappen Red Bull
12 Kvyat Toro Rosso
13 Giovinazzi Alfa Romeo
14 Albon Toro Rosso
15 Grosjean HAAS


Uheldet med Kevin Magnussen, betyder at Q3 er udskudt, mens der bliver ryddet op.

Hamilton var hurtigste mand i Q2. Nu er der 9 biler, der skal kæmpe om den endelige pole position.

Kevins racer, er langt om længe på vej væk, så vi kan få sat gang i Q3.

Efter en lidt lang pause, er Q3 nu skudt igang.

Første mand ude på banen til den afgørende del af kvalifikationen er Pierre Gasly, der som Giovinazzi, for første gang har udkvalificeret sin holdkammerart.

Om under 12 minutter er Pole manden fundet.

Første tid fra Gasly er 1.12.185. Ikke imponerende.

Charles Leclerc i Ferrari rykker næsten et sekund af Gaslys tid.

Vettel sætter en tid der er et halvt sekund hurtigere.

Hamilton med ny P1 og ny bane rekord. 1.10.493 er imponerende.

Bottas spandt af og har ikke sat en tid.

Vettel og Leclerc giver den endnu et forsøg, men de rykker ikke forbi.

Pierre Gasly tager sit andet forsøg og rykker op på P4, foran Hülkenberg og Ricciardo i Renault.

Mercedes sender Bottas og Hamilton ud til endnu et forsøg. Det sidste og de har begge helt friske soft dæk på.

Ferrari har også deres to kørere ude på friske dæk. Vettel er sidste mand der kommer over stregen af de 4.

Hamilton forbedre sig i sektor 1. Vettel matcher Hamilton.

Hamilton forbedre sig.

Og så kom Sebastian Vettel. Han smadre Ferrarien ind på P1 med 2 tiendedele i margin.

Radio meldingen fra Vettel er med sang. Det lyder som om, at den gamle Vettel er tilbage.
Fingeren bliver vist igen.

Hamilton undskylder til holdet, for at det ikke lykkedes for ham.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Omg

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Canadas GP: 3. træning Haas skifter chassiset – Magnussen starter fra pit »