Byttehandel mellem Ferrari og Mercedes

Mercedes chef Toto Wolf har sagt at det ikke er umuligt at Sebastian Vettel kommer til Mercedes og Lewis Hamilton kommer til Ferrari, hvilket kunne være et meget interessant bytte.

Toto Wolf . Copyright BMF1

Af: René Ogrocki (ro@bmf1.dk) d. 12/5 2019 klokken 11:05

Toto Wolf vil ikke udelukke at Mercedes i fremtiden vil få en Tysk kører i deres team. Det er ingen hemmelighed at Wolf og Vettel er gode venner.

"Jeg har stor respekt for Vettel, både som person og kører. En Tysk kører hos Mercedes vil passe os godt. Vi er et Tysk hold, så det vil give god mening at få en kører som Vettel på holdet."

"Vi har altid haft den holding at have de bedste kørere på vores team, og skulle en af dem være Tysk, ja så vil det passe os godt.

"Ferrari er nok det mest eftertragtede hold i F1, og de fleste kørere vil gerne køre og vinde med Ferrari, og det forstår jeg godt. Lewis vil måske blive så interesseret i Ferrari at han kommer til dem, og derfor kan Vettel komme til os, så et interessant bytte om man vil. Ingen ved hvad fremtiden bringer," slutter Wolf.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Haas ser stærke ud Mercedes 1 og 2 igen »