Brasiliens GP: Vejrudsigten

Formel 1 feltet indtager Sao Paolo i den kommende weekend, for at afvikle Brasiliens Grand Prix i en løbsweekend, der inkluderer et sprintløb. Se her hvordan vejret forventes at blive.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 4/11 2025 klokken 10:11

Sidste år, var løbet endnu engang præget af regn. Så meget regn at man endte med at aflyse kvalifikationen om lørdagen, for at presse det hele sammen om søndagen.

Max Verstappen endte med at køre et af de bedste løb i hans karriere, ifølge ham selv. Startende bagerst i feltet og endte som den første over stregen.

Hvis han vil holde liv i håbet, om at genvinde mesterskabet i år, skal han vinde igen og helst have et par andre mellem ham og de to McLaren kørere.

Hvis man tror på, at regn vil favorisere Verstappen, ser det ikke helt skidt ud for den hollandske Red Bull kører.

Fredag Fredagen vil starte tør, men det forventes at der vil begynde at falde regn nogenlunde samtidig med at 1. og eneste træning skal starte. Regnen vil tage til hen over dagen, så sprintkvalifikationen også står til at blive våd.
Temperaturen vil være forholdsvis høj, med 27 grader.

Lørdag Temperaturen falder til 25 grader, mens regnen forventes at få følge af torden. Mest nedbør varsles til sprintløbet, mens det skulle tage noget af til kvalifikationen til søndagens Grand Prix.

Søndag Et vejrskifte ser ud til at ramme banen op til løbet. Regnen skulle stoppe helt, mens temperaturen falder til 22 grader.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk siden og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER