Belgiens GP: Hot or not

Det var varmt nede på Spa i går, men hvem leverede mon en præstation, som levede op til vejr standarderne og hvem kvajede sig gevaldigt? Det spørgsmål svare undertegnet på i denne klumme.

Nico Hülkenberg . Copyright Sahara Force India

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 29/8 2016 klokken 09:08

I går fik vi overstået årets løb på Spa banen i Belgien, et løb som bød på en masse drama, flot kørsel og ikke mindst en del kontroversielle handlinger. Der er med andre ord nok at tage fat på i en hot or not klumme, men vi kan jo ikke have alt med, så undertegnet har som altid lavet en top tre i hver kategori. Da dette er en klumme skal der naturligvis tages højde for, at det er skribentens egen holdning som skinner igennem og ikke nødvendigvis en holdning, som deles af hele holdet bag BMF1. I er naturligvis også velkommende til, at komme med jeres bud nede i kommentarfeltet, bare det holdes i en god tone.

Hot top 3

1: Nico Rosberg.

Ja mange vil nok sige, at tyskerens løb ikke var det helt store fordi han ikke blev truet. Det er dog ikke helt rigtigt fordi han lå længe og havde Daniel Ricciardo bag sig, men Nico Rosberg formåede at trække fra og vinde med en stor margin over australieren. Det er rigtig nok løbet i går var et af dem som Rosberg skulle vinde, men den type løb har tyskeren ikke klaret sig alt for godt i, hvis man kigger på de foregående løb i denne sæson. Derfor mener jeg, at han skal være på toppen af denne hot liste.

2: Hamilton og Alonso.

Mens Rosberg havde et problemfrit løb, så var der andre som var mindre heldige. Lewis Hamilton og Fernando Alonso havde nemlig fået skiftet en del motordele, så de skulle starte helt nede bagerst i feltet. Det holde dem dog ikke tilbage og der gik ikke mange omgange, før de ved hjælp af pit stops, uheld og flot kørsel havde kæmpet sig op i top 10. Der blev de, ja de blev faktisk nummer tre og syv. Jamen, hvorfor er de så ikke nummer et? Det er et godt spørgsmål, men svaret er ganske simpelt. De er ikke nummer et, fordi jeg har valgt at lade alle motorskiftene trække ned, fordi det gik for vidt.

3: Nico Hülkenberg.

Vi oplevede en meget rodet og dramatisk start i går under løbet på Spa, men da skyerne havde lagt sig fik vi vist alle en positiv overraskelse. Nico Hülkenberg havde nemlig fået en kanon start og var den eneste som kunne følge sin landsmand og navnebror Nico Rosberg i starten af løbet. Det kunne Force India-køreren ind til han gik i pit og hans kollegaer efterfølgende blev reddet af det røde flag grundet Kevin Magnussens uheld. Det betød, at de kunne skifte dæk og at de "overhalede" Hülkenberg på pit stops uden at det kostede dem noget. Det var synd for Hulken, men han gjorde hvad han kunne.

Not top 3

1: Sebastian Vettel.

Ja han har vist efterhånden haft denne her placering så mange gange, at man kunne tro jeg har noget imod manden. Det har jeg dog ikke han køre for mit elskede Ferrari-hold, så jeg ønsker han gør det rigtig godt. Problemet er bare, at han ikke gør det godt og det bliver værre og værre med ham for hvert løb der går. Ikke nok med, at han brokkede sig i går (det gider jeg som i ved ikke at høre), så kørte han også ind i Kimi Räikkönen i går og det var dråben, Jeg ved han giver Max Verstappen skylden, men den der skal han ikke have skylden for. Vettel kunne bare have bakket af, så var det ikke sket.

2: Max Verstappen.

Nu har jeg godt nok lige skrevet at den unge hollænder ikke var skyld i episoden med de to Ferrari-kørere, hvilket jeg står fast ved. Max Verstappen var dog involveret i mange andre uheldige episoder, så derfor er han at finde på not listen. I starten skar han meget af Eau Rouge svinget af, hvilket burde koste en straf omgående også selvom bilen måske var skadet. Efter det var der episoderne, hvor han kørte lige til grænsen og lidt over i forhold til Kimi Räikkönen og lidt Sebastian Vettel. Det må han for så vidt også gerne, han skal bare være klar på, at de måske gør det samme ved ham også og det er han ikke helt, virker det til.

3: Dækskifte under rødt flag.

Vi har oplevet det før og nu skete det så igen. Der kom rødt flag og det benytter folk så til, at skifte dæk og lave bilerne. Det er naturlig nok, at de gør det fordi det ville vi vel alle gøre, hvis vi stod i den situation og det var lovligt. Problemet er bare at det et eller andet sted ikke burde være lovligt, fordi det gør at nogen får en kæmpe fordel, selvom de måske har kvajet sig ved ikke at gå i pit. I går kunne det måske (med lidt held), have givet Nico Hülkenberg sin første sejr eller podieplads, men den drøm røg på gulvet fordi Rosberg, Ricciardo, Alonso og Hamilton tog et gratis stop. Det er ikke i orden.

Og med disse ord er denne hot or not klumme slut. I er som nævnt velkommende til, at komme med Jeres bud nede i kommentarfeltet, eller diskuterer mine bud. Det hele skal naturligvis bare foregå i en ordentlig tone, så alle får mulighed for at komme ud med deres mening. Der er nemlig intet der er rigtigt og forkert i det her.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kevin klar til Monza trods kæmpe crash Belgiens GP: Weekenden i billeder »