Begge Haas racere udgår

Efter en god træning om fredagen, så gik det desværre kun en vej for Haas med Magnussen og Grosjean på holdet. Begge fik en dårlig kvalifikation. De to holdkammerater kørte hinanden af banen lige efter starten, og begge udgik kort efter.

Kevin Magnussen . Copyright BMF1

Af: R.O. (ro@bmf1.dk) d. 14/7 2019 klokken 19:07

Knap var starten gået før Magnussen og Grosjean stødte sammen. Det betød at begge biler udgik få omgange efter. Lidt ærgerligt når teamet har mere brug for at få en masse løbsdata med hjem så de kan forbedre sig og indhente noget af det de har tabt til de andre hold.

Teamchef Günther Steiner var ikke super begejstreret for det han så ske i starten af løbet i dag. "Det er ikke acceptabelt det der skete, og det gælder begge kørere. Jeg har tidligere talt med dem om at have respekt for hinanden og kører ordentligt som team kammerater. Jeg sagde til dem at det ikke var i orden, men der var ingen reaktion fra dem, de havde intet at sige. Jeg mener ikke jeg behøver at bruge tid på at forklare min holdning til det der skete, og jeg er selvfølgelig skuffet. Alle på holdet knokler dag og nat for at få bilen klar, så er det ikke i orden at sådan noget som det her sker."

Günther Steiner efter træningen i MonacoGünther Steiner var ikke tilfreds med hans kørere i dag
Copyright BMF1


"Nu skal jeg lige køle ned og sove på det, og så kommer jeg normalt med en løsning på problemet. Vi er et hold, og alle skal arbejde for holdet, ikke kun for dem selv. Da jeg så det på TV så troede jeg ikke mine egne øjne. Jeg kan ikke fortælle dem efter hvert løb hvordan de skal opføre sig, vi er voksne mennesker. Jeg vil ikke pege på en bestemt og sige hvem der havde fejlen. En ting er at miste en placering, men nu udgik vi med begge biler. Vi havde en mulighed for at gøre det godt her i løbet, men nu står vi med ingenting," slutter Steiner.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Englands GP: Løbsresume. Års bedste løb Pain in the HAAS III »