Resultater fra Englands Grand Prix:
  • 1. Frie Træning
  • 3. Frie Træning
  • Startopstilling
  • 2. Frie Træning
  • Kvalifikationen
  • Løbsresultat

Formel 1-eksperten: Sæsonstart v.2

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 29/6 klokken 16:06
I den kommende weekend går det løs. En alt for lang pause er overstået, efter Corona satte en stopper for den oprindelige sæsonstart i Australien. Men hvordan håndterer kørerne, at de nu skal køre race igen?

BMF1 i pitten på Monza.
Copyright Lea Anna Petersen


Det er helt sikkert at nogle af de 20 Formel 1-kørere, ikke er i så god form, som de var til den oprindelige sæsonstart. Men det bliver næppe dét, der bliver udfordringen, når Formel 1-feltet rammer asfalten i den kommende weekend.

Vi kommer nok til at se nogle anderledes uheld under de frie træninger, men de fleste vil komme ud, skarpe som et barberblad. De vil hurtigt finde de rigtige linjer, men vil nok også opleve, at de mange timer i simulatoren, ikke gør ondt i kroppen på samme måde, som når der er asfalt under dækkene.

Igen, det er ikke det, der bliver den store udfordring. Det er først søndag, når de røde lamper slukkes, at vi vil se hvor skarpe de 20 kørere er.

Den lange pause, har påvirket køernes evne til at ”føle” hvor de andre er. For det er en følelse. Det hele foregår i et så højt tempo, at det er umuligt at se alt.

Vil det så betyde, at halvdelen af feltet ikke kommer gennem de første to sving?

Forhåbentligt ikke, men det vil nok betyde, at der er nogen der fletter hjul og således må se det meste af løbet fra bænken.

Dem der starter nede i den bagerste del af feltet, har det med at satse hele butikken, for at vinde en plads eller fire, men på søndag, kan det være en rigtig god idé lige at lette lidt på gassen tidligere end normalt, for at komme helskindet igennem første sving, for på den måde at tage nogle placeringer.

Når løbet forhåbentligt er kommet godt i gang, vil vi for første gang i år se, om Mercedes er så suveræne, som det så ud til under vintertesten, og at Ferrari ikke har noget.

Meget tyder på, at Ferrari har meget at komme med, samtidig med at de er kommet med en del opdateringer siden vintertesten. Deres store udfordring er mere de to kamphaner i bilerne.

Charles Leclerc er, uanset hvad der bliver sagt, holdets førstekører. Vettel er på vej væk, men skal vise sig godt frem, for at sikre sin fremtid i Formel 1. Det store spørgsmål er så, om de to kan undgå at ramle ind i hinanden.

Hos Mercedes skal Valtteri Bottas igen vise, at han fortjener at forblive Mercedes-kører. Hamilton, i den anden Mercedes, vil presse hårdt på, for at sikre sig sit 7. verdensmesterskab. Så der er ingen tvivl om, at der bliver kamp hos Mercedes. Mercedes stiller i øvrigt til start i nye farver.

Det tredje hold, der kan være udfordrer til mesterskabet, er Red Bull. Max Verstappen er klar førstekører, men Alexander Albon har vist, at han forstår at køre den lumske Red Bull-racer og at han ikke bare lader Verstappen køre fra ham. Samtidig har Albon den fordel, at han som den eneste af de to, allerede har testet den nye racer, med de nyeste opdateringer.

Williams har brudt med RoKIT, der nu har deres navn på Mercedes-raceren. Det betyder, at de er i ny bemaling, som ser ret godt ud. Det tunge telefonnavn er erstattet med blandt andet god kaffe.

Williams nye farverWilliams nye farver
Copyright Williams F1


Hos HAAS har Kevin Magnussen meldt ud, at han er helt vildt klar til at køre race igen. Men han indrømmer også, at han ikke er i så god form, som han var til den oprindelige sæsonstart. Det bliver spændende at se, hvad det betyder for hans indsats.

For at gøre det hele meget værre, kan søndagens løb ende med at blive vådt. Hvis det gør det, kan det ende helt galt - eller godt, alt efter hvordan man ser på det.

God fornøjelse på søndag og lad os så komme i gang.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.



Mest læste nyheder

Steiner: Vi er parat til samme radiomelding igen Steiner: Vi er parat til samme radiomelding igen
Magnussen kritiserer Albon Magnussen kritiserer Albon
Hvad skyldtes dækskaderne på Silverstone? Hvad skyldtes dækskaderne på Silverstone?
Kvyat smidt fem pladser tilbage Kvyat smidt fem pladser tilbage
Hamilton: Jeg fortsætter som minimum tre år mere Hamilton: Jeg fortsætter som minimum tre år mere
Startopstilling Englands GP Startopstilling Englands GP
Englands GP: 1. frie træning Englands GP: 1. frie træning
Englands GP - Kvalifikationen LIVE: Hamilton på pole Englands GP - Kvalifikationen LIVE: Hamilton på pole
Breaking: Perez testet positiv for coronavirus Breaking: Perez testet positiv for coronavirus
Englands GP: 2. frie træning Englands GP: 2. frie træning