Baner - Fuji



Fuji


2007 Info
Land Japan
Længde 4563 m
Antal omgange 53
Løbslængde 241.839 km


De seneste vindere på Fuji

År Kører Team Tid
2008 Fernando Alonso Renault 1T30:21.892
2007 Lewis Hamilton McLaren 2T00:34.579


De seneste pole positions på Fuji

År Kører Team Tid
2008 Lewis Hamilton McLaren 1:18.404
2007 Lewis Hamilton McLaren 1:25.368


HISTORIE:

Selvom de fleste Formel 1-fans nok tænker på Fuji Speedway som en ny bane, så går banens Formel 1-historie tilbage til 1970'erne, hvor de to første versioner af Japans Grand Prix blev afviklet.

Fuji Speedway blev officielt indviet den 3. januar 1966 og senere samme år kørte den regerende Formel 1-verdensmester Jim Clark en demonstration på banen i en F3-bil. De efterfølgende år var der med jævne mellemrum løb, som godt nok ikke talte i Formel 1-sammenhæng, men som alligevel havde deltagelse af store navne som Jackie Stewart, Graham Hill, førnævnte Jim Clark og Mario Andretti.

Det var dog først i 1974, efter at banen var blevet redesignet, at det blev aktuelt med et rigtigt Formel 1-løb. Oprindeligt skulle Fuji Speedway have været en ovalbane, men finanserne rakte ikke til to krængede kurver, så banen blev konverteret til en efter europæiske forhold almindelig racerbane, dog med den ene kurve, som var lavet, i behold. Denne konfiguration viste sig dog, at være alt for farlig, og der var desværre store tabstal. Det var dette, der blev lavet om på i 1974, hvor kurven blev erstattet af en hårnål.

År Pole Position Hurtigste Omgang Vinder
1976 M. Andretti M. Hasemi M. Andretti
1977 M. Andretti J. Scheckter J. Hunt
2007 L. Hamilton L. Hamilton L. Hamilton
Kørerne i pole position og med hurtigste omgang samt vindere gennem årene på Fuji International Speedway


I 1976 kom Formel 1-feltet så for første gang til Japan som en del af det officielle mesterskab, og løbet kom til at blive det afgørende for, hvem der kunne kalde sig verdensmester. Inden løbet førte Niki Lauda (Ferrari) med tre point ned til James Hunt (McLaren). Det vel at mærke på trods af, at det var det år Lauda havde sin forfærdelige ulykke på Nürburgring og derfor havde siddet ude i to løb. Vejret var dog så dårligt i Japan, at fire kørere, heriblandt Niki Lauda, valgte at trække sig fra løbet efter to omgange – de mente ganske enkelt, det var for farligt at køre. James Hunt sluttede på tredjepladsen og scorede lige netop nok point til at komme forbi Lauda og tage verdensmesterskabet, mens løbet blev vundet i en bemærkelsesværdig sejr af Mario Andretti, der fik kæmpet sig tilbage nede fra feltet, efter at han også havde startet i pole.

Året efter indtraf tragedien imidlertid. I første sving på sjette omgang skete der et uheld, der involverede Ronnie Peterson og Gilles Villeneuve og sidstnævntes Ferrari dræbte en sikkerhedsvagt og en tilskuer, der havde bevæget sig inden for afspæringen. Det blev dødsstødet for Fuji Speedway, og der blev ikke kørt Formel 1 igen i Japan førend 1987, hvor Suzuka kom til. Løbet i 1977 blev vundet af Hunt, efter at Andretti igen havde haft pole.

Siden da har der været stille omkring banen. Efter endnu en ændring af banen blev der fra 1987 kørt Formel 3000 (senere Formel Nippon). Både Michael Schumacher og Tom Kristensen har prøvet at vinde på banen i den periode. I 2003 blev der endnu engang lukket ned, så man kunne ombygge banen, og denne gang var det med Hermann Tilke som designer. Resultatet var, at Ralf Schumacher (Toyota) i 2005 kunne genindvie banen, og i 2007 er Fuji International Speedway igen vært for Formel 1.

Træninger
Fredag - 1. Kimi Räikkönen Ferrari 1:19.119
Fredag - 2. Lewis Hamilton McLaren 1:18.734
Lørdag Alexander Wurz Williams 1:32.746
Kvalifikation og løb
Pole position Lewis Hamilton McLaren 1:25.368
Hurtigste omgang Lewis Hamilton McLaren 1:28.193
Vinder Lewis Hamilton McLaren 2:00:34.579
Referat
Det lignede mere en tur i badelandet end en eftermiddag på racerbanen, da Formel 1 vendte tilbage til Fuji International Speedway efter 20 års fravær. Under lørdagens træning var det så vådt, at kun tre kørere satte en tid. I kvalifikationen samme eftermiddag tog Lewis Hamilton (McLaren) pole foran Fernando Alonso (McLaren).

Om søndagen var der endda til tider spekulationer om, om løbet overhovedet kunne afvikles, og ikke overraskende foregik de første 18 omgange bag ved sikkerhedsbilen. Det forhindrede dog ikke drama, idet Ferrari havde satset på intermediate dæk. Der var bare lige den hage, at FIA havde besluttet, at alle skulle starte på de fulde regnvejrsdæk, hvilket Ferrari hævdede, at de først havde fået besked på efter løbet var startet.

Løbet begyndte at ligne en gave til Hamilton, der kunne skabe luft i mesterskabet, og gaven blev ikke mindre af, at Alonso smed bilen i væggen to tredjedele inde i løbet. Dermed endte Hamilton med at have et forspring på 12 point med to løb igen – et næsten sikkert mesterskab.

Se også hele vores løbsrapport eller vores live rapprt
1: Hamilton
2: Kovalainen
3: Räikkönen
4: Coulthard
5: Fisichella
6: Massa
7: Kubica
8: Surtil
Sidste år på Fuji
BANEN:

Som navnet antyder, så ligger Fuji International Speedway vej Mount Fuji, og banen går da også ofte under det navn. Der er cirka 70 kilometer i luftlinie til Yokohama og knap 100 til Tokyo – begge byer ligger mod nordøst.

Det største kendetegn ved banen er dens enormt lange start-/mållangside. Med 1475 meter tager den tronen var Shanghai som den bane i kalenderen med den længste langside – endda med en margin på hele 300 meter. Banen som helhed er dog blandt de kortere i Formel 1 med bare 4563 meter.

En omgang starter med en tur ned ad langsiden efterfulgt af et hårnålesving – fra det absolut hurtigste sted på banen til et af de langsomste. Ud af hårnålen går det nedad med en hældning på 10%. Kort efter komme et blødt knæk mod højre efterfulgt af "Coca Cola-svinget", der er et næsten 90 graders venstresving og som stiger i udgangen, hvilket er svært at se og derfor gør det sværere at ramme det rigtige punkt for at starte accelerationen . "Coca Cola-svinget" fører ind i det lange mediumhastighedssving 100R, der stopper cirka halvvejs tilbage mod enden af langsiden.

Efter 100R føljer et svævert hårnålesving mod venstre, hvor der igen bliver brug for maksimal opbremsning. Derefter følger tre bløde sving der leder op til Dunlop-svinget, der med en radius på 15 meter er det snævreste på hele banen. Omgangen afsluttes med en serie af relativt langsomme sving, der afsluttes med Panasonic-svinget, der fører tilbage ind på langsiden.

Banen
Banenavn Fuji International Speedway (Mount Fuji)
By Yokohama (70 km.)
Første Grand Prix 24. oktober 1976
Antal Grand Prixer 3
Rekorder (2007 Layout)
Banerekord - pole 1:25.368 (Lewis Hamilton,, 2007)
192.423 km/h
Banerekord - løb 1:28.193 (Lewis Hamilton, 2007)
186.259 km/h
Hurtigste løb 2t00:34.579 (Lewis Hamilton, 2007)
151.978 km/h
Bedste Kørere og Hold
Flest sejre 1 (M. Andretti, J. Hunt, L. Hamilton)
2 (McLaren)
Flest poles 2 (Mario Andretti)
2 (Lotus)
Flest hurtigste omgange 1 (M. Hasemi, J. Scheckter, L. Hamilton)
1 (Kojima, Wolf, McLaren)
Årets Løb
Omgangslængde 4,563 km
Omgange i løbet 67
Løbsdistance 305,721 km
Fakta
Længste langside 1475 meter
Laveste punkt 545 meter over havet
Højeste punkt 580 meter over havet
Antal sving 16 (10 højre og 6 venstre)
Vigtige Links
Hjemmeside - Banen www.fujispeedway.jp
Satelitbillede Google Maps
Baneinfo Bilmagasinet F1
Løbs- og banedata