Baner - Circuit de Spa-Francorchamps

Vælg bane:  Austin  Circuit de Catalunya  Circuit de Spa-Francorchamps  Gilles Villeneuve  Hockenheimring  Hungaroring  Interlagos  Jaypee International Race Circuit  Melbourne  Monaco  Monza  Sakhir  Sepang  Shanghai  Silverstone  Singapore Street Circuit  Suzuka  Valencia Street circuit  Yas Marina Circuit  Yeongam  

Circuit de Spa-Francorchamps


2012 Info
Land Belgien
Længde 7004 m
Antal omgange 44
Løbslængde 308,176 km


De seneste vindere på Circuit de Spa-Francorchamps

År Kører Team Tid
2013 Sebastian Vettel Red Bull 1T23:42.196
2012 Jenson Button McLaren-Mercedes 1T29:08.530
2011 Sebastian Vettel Red Bull 1T26:44.893
2010 Lewis Hamilton McLaren-Mercedes 1T29:04.268
2009 Kimi Räikkönen Ferrari 1T23:50.995
2008 Felipe Massa Ferrari 1T22:59.394
2007 Kimi Räikkönen Ferrari 1T20:39.066


De seneste pole positions på Circuit de Spa-Francorchamps

År Kører Team Tid
2013 Lewis Hamilton Mercedes AMG 2:01.012
2012 Jenson Button McLaren-Mercedes 1:47.573
2011 Sebastian Vettel Red Bull 1:48.298
2010 Mark Webber Red Bull 1:45.778
2009 Giancarlo Fisichella Force India 1:46.308
2008 Lewis Hamilton McLaren-Mercedes 1:47.338
2007 Kimi Räikkönen Ferrari 1:45.994


HISTORIE:

Spa-Francorchamps er en af verdens klassiske baner, hvilket klart ses af banens historie. Vi skal helt tilbage til starten af 1920'erne for at finde begyndelsen på fortællingen.

På en smuk sommerdag på Hotel des Bruyeres mødtes Jules de Thier (redaktør på avisen 'La Meuse') og Henri Langlois van Ophem (formand for RACB, den kongelige belgiske automobilklub). De havde den ide, at man ved at forbinde de tre byer Malmedy, Stavelot og Francorchamps i et trekant, så man kunne få en bane, man kunne køre væddeløb på.

Spa Copyright Caterham F1

Som sagt så gjort, og i august 1921 skulle det første løb have fundet sted, men da kun én skrev sig på deltagerlisten, blev det aflyst. I stedet for endte det med at blive motorcyklisterne, der fik lov til at indvie banen i 1922.

I 1924 startede et nyt kapitel for Spa-Francorchamps, da det berømte '24 timer i Francorchamps' blev kørt for første gang - kun ét år efter Le Mans havde sin debut. Til gengæld måtte det først single-seater løb vente til 1925, hvor Det europæiske Grand Prix blev kørt med syv deltagere. Her vandt den berømte Alfa Romeo kører Antonio Ascari - far til den senere dobbelte verdensmester Alberto Ascari. Desværre døde Antonio senere samme år efter et uheld ved Det franske Grand Prix.

I perioden frem til starten af 2. Verdenskrig var det motorcykelløbene samt prestigefyldte billøb så som '24 timer i Francorchamps' og Det belgiske Grand Prix, der var de store begivenheder. Baneforløbet forblev i det store hele uændret, men i 1939 fik Francorchamps en kunstig kurve, der var helt unik: 'raidillon' (stejl sti) – eller 'Eau Rouge' som den i dag bedre er kendt som.

En Toro Rosso efter Eau Rouge Copyright Getty Images/Toro Rosso

Denne forhindring var det meningen, at man skulle passere i meget høj fart, og den var en forløber for den udformning, som banelederen ønskede at give banen: at gøre den til Europas hurtigste racerbane i skarp kontrast til den tyske nabo, Nürgburgring, som også var spektakulær men meget mere kroget og derfor en af de langsomste.

Anden Verdenskrig betød, at livet på banen blev afbrudt i syv lange år, i hvilke ikke ret meget i Ardennerne blev skånet. I 1947 blev sportsaktiviteterne genoptaget i området omkring "L'Eau Rouge". Endnu engang var det de prestigefyldte løb, der var i spotlyset: motorcykler og bilernes Grand Prix (Formel 1 allerede fra 1950), hvortil der af og til blev tilføjet 'Rachs 24 timer', før dette blev en årlig begivenhed i 1964. Senere udfyldte andre serier, såsom Spa 1000 km, programmet.

Tingene så ud til at gå godt, men det varede kun indtil 1970, da der blev kørt Formel 1 for sidste gang på den 14 kilometer lange bane. På dette tidspunkt var der simpelthen for mange af kørerne, der mente, at banen var for farlig, idet bilernes ydelse steg, og der heller ikke længere var ret mange muligheder for at tilpasse banen. Den store Francorchamps' ende var nær.

Det var nødvendigt at reagere, hvis man ønskede at bevare banen og skabe en, der bedre inkluderede de sikkerhedsforanstaltninger, som kørerne krævede. Så efter flere planer, der sigtede på at bevare banens hovedkarakteristika, mens de største risici blev elimineret (stort set området mellem Les Combes og Blanchimont), fik man valgt et bane layout og begyndte arbejdet. Den nye cirka syv kilometer lange bane blev indviet i 1979.

Mark Webber Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Den nye bane var mere teknisk, snoet og udstyret med afkørselsområder, men den beholdte hovedelementerne af det, der havde gjort den berømt, mens den kombinerede øget sikkerhed for piloterne med ny tiltrækning for tilskuerne. Takket være den nye bane vendte Det belgiske Grand Prix tilbage i 1983 efter at have været i eksil på Nivelles og Zolder.

Den således 91 år gamle bane har derfor været den 3. mest brugte i Formel 1-historien. Ambitionen fra 1939 om at være Europas hurtigste bane er ikke aktuel længere, men Spa er dog stadig en af de hurtigste baner i kalenderen, når man ser bort fra Monza og den gamle Hockenheim. Det belgiske Grand Prix skiller sig også ud på andre måder, for eksempel er det efter Hockenheims ombygning klart den længste bane.

FORMEL 1 PÅ SPA-FRANCHORCHAMPS:

Der blev kørt Formel 1 på Spa-Francorchamps allerede tilbage i 1950 i det første verdensmesterskab. Allerede dengang viste banen sig at være et sted, hvor mestrene skilte sig ud, og den senere femdobbelte verdensmester Juan Manuel Fangio vandt løbet.

En anden kører, der befandt sig godt på banen, var Alberto Ascari, der vandt i 1952-53, hvor han også blev verdensmester. I 1960'erne var det Jim Clark, der var konge af Spa med fire sejre i træk i perioden 1962 til 1965.

I de første 20 år, hvor banen var i sin godt 14 kilometer lange udgave, var der desværre også problemer med alvorlige uheld. Således døde de to kørere Chris Bristow og Alan Stacey i 1960 og i samme weekend kom Stirling Moss alvorligt til skade.

Starten af Belgiens Grand Prix Copyright Ferrari Media

I 1966 var der dramatik igen, da der under løbet var adskillige uheld, blandt andet et der involverede Jackie Stewart. Resultatet var, at kun fem biler gennemførte med John Surtees forrest, og der blev igangsat et kampagne fra kørernes side for at få gjort noget ved de farlige forhold. Dette udmundede i en boykot i 1969, og senere at man efter løbet i 1970 helt flyttede Belgiens Grand Prix væk fra Spa-Francorchamps. Herimellem var det i 1968, at Bruce McLaren vandt løbet, hvilket var McLaren-holdets første sejr nogensinde

Kun 6 mænd har i vundet mere end 2 gange på SPA-banen. Disse bemærkelsesværdige mænd er Juan Manuel Fangio (3 gange), Damon Hill (3 gange), Kimi Raikkonen (4 gange), Jim Clark (4 gange), Ayrton Senna (5 gange) and Michael Schumacher (6 gange).

Siden banen blev bygget om i 1983 har der kun været to ikke-verdensmestre, der har vundet på banen: Coulthard og Massa. Alle andre vindere er på 'Hall of Fame' listen.

I 1991 hvor Senna vandt sin sidste sejr i Belgien var der også debut til netop Michael Schumacher. Året efter vandt tyskeren den første af sine mange Grand Prix-sejre, og siden har det helt klart været blandt hans favoritbaner.

Løbet i 1994 bød på drama. Michael Schumacher kom først forbi de ternede flag, men han blev sidenhen diskvalificeret, fordi bilen ikke opfyldte kravene til træplanken under bilen. I stedet kunne Damon Hill lade sig udråbe til vinder.

Narain Karthikeyan Copyright HRT

BANEN:

Spa-Francorchamps ligger som sagt meget naturskønt i Ardenner-bjergene. Byen Spa ligger 30 kilometer sydøst for Liege ikke ret langt fra grænsen til Tyskland, og mod syd ligger Luxembourg i en afstand af cirka 40 kilometer.

Selve banen er en diametral modsætning til de efterhånden mange moderne motordromer designet af Herman Tilke. Selv med de ændringer man lavede i 1970'erne, så er det stadig en hurtig bane, hvor man køre med en opsætning, der generere downforce i den lave ende af skalaen.

Der er adskillige sving, som normalt vil få betegnelsen 'klassisk'. Det mest kendte er naturligvis 'Eau Rouge', der er banens anden svingkombination, og det vil blive beskrevet nærmere nedenfor.

Det første sving er 'La Source', som er en meget skarp højre hårnål. Banen er heldigvis meget bred her, men alligevel er der ofte store problemer på første omgang, når hele feltet prøver at komme igennem samtidig - for eksempel i 1998. Til gengæld betyder bredden, at det ikke er umuligt at overhale eller vælge en alternativ linie, som så måske kan give bonus, når man kommer ned i Eau Rouge eller videre ned ad Kemmel langsiden, der også er banens hurtigste sted. Det var her på vej ned mod Les Combes, at Mika Häkkinen i år 2000 lavede sin formidable overhaling af Michael Schumacher.

Ayrton Sennas mindesten Copyright Michael Ewert

Et andet kendt sving er Blanchimont, der er en højfartskurve (svinget tages med omkring 300 km/t) på vej fra Stavelot op mod Bus Stop chikanen.

Sidste forhindring er netop Bus Stop. Denne chikane blev ændret til løbet i 2004 og igen til løbet i 2007, hvor også La Source blev ændret.

Banen
Banenavn Circuit de Spa-Francorchamps
By Francorchamps, Malmédy og Stavelot (30 km. til Liege)
Første Grand Prix 18. juni 1950
Antal Grand Prixer 45
Rekorder
Banerekord - pole 1:45.778 - Mark Webber, 2010
306.2 km/t
Banerekord - løb 1:47.263 - Sebastian Vettel (2009)
235.071 km/t
Hurtigste løb 1t20:39.066 (Kimi Räikkönen, 2007)
229,174 km/t
Bedste Kørere og Hold
Flest sejre 6 (Michael Schumacher)
10 (McLaren, Ferrari)
Flest poles 4 (J.-M. Fangio, A. Senna)
9 (McLaren, Ferrari)
Flest hurtigste omgange 6 (Alain Prost)
12 (Ferrari)
Årets Løb
Omgangslængde 7,004 km
Omgange i løbet 44
Løbsdistance 308,176 km
Vigtige Links
Hjemmeside - Banen www.spa-francorchamps.be
Hjemmeside - Løbet www.spagrandprix.com
Satelitbillede Google Maps
Baneinfo Bilmagasinet F1
Løbs- og banedata


EAU ROUGE:

Der er flere ting, der gør dette sving så specielt. Kørerne kommer med omkring 300 km/t ned mod svinget, og på grund af den stigning, der er ud af svinget, kan de kun se en mur af asfalt. Rundt i svinget trækker de 4g, inden de skal op af bakken med en stigningsprocent på 15, så udsigten til asfalten bliver udskiftet med frit udsyn til himlen.

Når Michael Schumacher mindes sin Formel 1-debut på banen, siger han om svinget:

"Det øjeblik, hvor jeg opdagede, at jeg kunne køre med fuld gas gennem Eau Rouge, flød en vidunderlig varm følelse af tilfredshed gennem årene."

Førhen var det de kørere med "hård på brystet", der tog Eau Rouge med speederen i bund hele vejen. Nutidens biler betyder, at det er blevet mere almindelig, men alligevel udtaler Fernando Alonso:

"Jeg håber ikke at de mange fans tror at det er let. Du kommer ned af bakke ind i svinget, efterfulgt at en pludselig overgang til en stejl stigning. Fra siddebrønden kan du ikke se udgangen af svinget, og når du kommer flyvende over højderyggen, ved du ikke hvor du lander."



Google Map

Klik på Google logoet nederst i venstre hjørne for at se kortet i hele vinduet.