Baner - Silverstone

Vælg bane:  Austin  Circuit de Catalunya  Circuit de Spa-Francorchamps  Gilles Villeneuve  Hockenheimring  Hungaroring  Interlagos  Jaypee International Race Circuit  Melbourne  Monaco  Monza  Sakhir  Sepang  Shanghai  Silverstone  Singapore Street Circuit  Suzuka  Valencia Street circuit  Yas Marina Circuit  Yeongam  

Silverstone


2012 Info
Land England
Længde 5141 m
Antal omgange 60
Løbslængde 308,46 km


De seneste vindere på Silverstone

År Kører Team Tid
2012 Mark Webber Red Bull 1T25:11.288
2011 Fernando Alonso Ferrari 1T28:41.196
2010 Mark Webber Red Bull 1T24:38.200
2009 Sebastian Vettel Red Bull 1T22:49.328
2008 Lewis Hamilton McLaren-Mercedes 1T39:09.440
2007 Kimi Räikkönen Ferrari 1T21:43.074
2006 Fernando Alonso Renault 1T25:51.927


De seneste pole positions på Silverstone

År Kører Team Tid
2012 Fernando Alonso Ferrari 1:51.746
2011 Mark Webber Red Bull 1:30.399
2010 Sebastian Vettel Red Bull 1:29.615
2009 Sebastian Vettel Red Bull 1:19.509
2008 Heikki Kovalainen McLaren-Mercedes 1:21.049
2007 Lewis Hamilton McLaren-Mercedes 1:19.997
2006 Fernando Alonso Renault 1:20.253


Bilmagasinets Banekort for Silverstone, Englands Grand Prix 2006

HISTORIE

Den 13. maj 1950 skete det – det allerførste Formel 1 løb blev afviklet, og begivenheden fandt sted på Silverstone. Løbet fik Nino Farina (Alfa Romeo) som vinder med en gennemsnitsfart på 146,4 km/t.

Oprindelig var Silverstone en flybase under 2. verdenskrig. Da krigen var slut, var der ikke længere brug for basen, og man besluttede i stedet at smide nogle halmballer rundt omkring og bruge det som markering af en racerbane. I 1948 og 1949 bestod banen af de tre landingsbaner (som var i en trekant) med hårnålesving mellem dem.

Til Formel 1-debutten rykkede man banen ud på de veje, der løb uden om landingsbanerne. Dermed var den bane, man ville bruge i mange år (med enkelte modifikationer), født.


Jose Froilan Gonzalez sørger for Ferraris første sejr i Formel 1 på Silverstone i 1951.

Fra 1955 og frem til 1987 var Silverstone imidlertid ikke den eneste vært for Englands Grand Prix. Frem til 1962 måtte den dele æren med Aintree banen ved Liverpool som takket være tribunerne fra hestevæddeløbsbanen, der blev brugt til Grand National og som lå indenfor Formel 1-banen, havde væsentlig bedre tilskuerforhold. I den resterende del af perioden var det i stedet Brands Hatch, som hvert andet år lagde bane til løbet.

Blandt de milepæle, som er opnået på Silverstone er det værd at bemærke, at fire hold har opnået deres første sejr her: som sagt Alfa Romeo i 1950, Ferrari i 1951 med Jose Froilan Gonzales bag rettet, Vanwall (1957, Tony Brooks) og Williams (1979, Clay Regazzoni). Sidstnævnte fik også sejr nummer 100 i land her, da Jaques Villeneuve i 1997 kom først over stregen.

Desuden blev det til den første sejr for følgende kørere: Nino Farina (1950), Jose Froilan Ganzales (1951), Stirling Moss (1955), Tony Brooks (1957), Jo Siffert (1968), Peter Revson (1973) og Johnny Herbert (1995). I 1993 kunne Alain Prost fejre sin sejr nummer 50 i sin Formel 1-karriere.

År Pole Position Hurtigste Omgang Vinder
1950 N. Farina N. Farina N. Farina
1951 J.F. Gonzales N. Farina J.F. Gonzales
1952 N. Farina A. Ascari A. Ascari
1953 A. Ascari A. Ascari/J.F. Gonzales A. Ascari
1954 J.M. Fangio Fangio/Moss/Gonzales/Hawthorn/
Behra/Ascari/Marimón		 J.F. Gonzales
1956 S. Moss S. Moss J.M. Fangio
1958 S. Moss M. Hawthorn P. Collins
1960 J. Brabham G. Hill J. Brabham
1963 J. Clark J. Surtees J. Clark
1965 J. Clark G. Hill J. Clark
1967 J. Clark D. Hulme J. Clark
1969 J. Rindt J. Stewart J. Stewart
1971 C. Regazzoni J. Stewart J. Stewart
1973 R. Peterson J. Hunt P. Revson
1975 T. Pryce C. Regazzoni E. Fittipaldi
1977 J. Hunt J. Hunt J. Hunt
1979 A. Jones C. Regazzoni C. Regazzoni
1981 R. Arnoux R. Arnoux J. Watson
1983 R. Arnoux A. Prost A. Prost
1985 K. Rosberg A. Prost A. Prost
1987 N. Piquet N. Mansell N. Mansell
1988 G. Berger N. Mansell A. Senna
1989 A. Senna N. Mansell A. Prost
1990 N. Mansell N. Mansell A. Prost
1991 N. Mansell N. Mansell N. Mansell
1992 N. Mansell N. Mansell N. Mansell
1993 A. Prost D. Hill A. Prost
1994 D. Hill D. Hill D. Hill
1995 D. Hill D. Hill J. Herbert
1996 D. Hill J. Villeneuve J. Villeneuve
1997 J. Villeneuve M. Schumacher J. Villeneuve
1998 M. Häkkinen M. Schumacher M. Schumacher
1999 M. Häkkinen M. Häkkinen D. Coulthard
2000 R. Barrichello M. Häkkinen D. Coulthard
2001 M. Schumacher M. Häkkinen M. Häkkinen
2002 J.P. Montoya R. Barrichello M. Schumacher
2003 R. Barrichello R. Barrichello R. Barrichello
2004 K. Räikkönen M. Schumacher M. Schumacher
2005 F. Alonso K. Räikkönen J.P. Montoya
Kørerne i pole position og med hurtigste omgang samt vindere gennem årene på Silverstone.

I 1973 blev tilskuerne vidne til et af de største uheld (målt på antallet af biler involveret) i Formel 1-historien. Jody Scheckter spandt rundt i sin McLaren i Woodcote, der på det tidspunkt var meget hurtigt, og tog næsten halvdelen af feltet med sig. To år senere var den gal igen: Denne gang var det regn, der forårsagede, at en stor del af feltet mod slutningen forulykkede – af de 19 klassificerede kørere "udgik" de 13, herunder kørerne på anden- til femtepladsen.

I 1985 blev pole sat af Keke Rosberg med en gennemsnitsfart på hele 258,983 km/t, hvilket var rekord i Formel 1 – en rekord der ikke blev slået før Italiens Grand Prix i 2002.

I 1999 blev starten afblæst efter at Jacques Villeneuve og Alex Zanardi stallede på gridden, men på samme tid fløj Michael Schumacher af banen, da hans bremser ikke fungerede, som de skulle. Resultatet blev, at han brækkede benet, hvorved hans titeldrømme det år forsvandt.

Fra højre mod venstre: René Arnoux (Renault, nummer 2), Clay Regazzoni (Williams, vinder), J.P.Jarier (Tyrell, 3). Williams' første sejr i Formel 1. Silverstone

2001 - Den flyvende finne
Nok var det Michael Schumacher (Ferrari), der førte da første omgang var færdig, men presset fra Mika Häkkinen (McLaren) var så insisterende, at han ikke kunne holde den. Derefter var der ikke nogen tvivl: Med omgangstider omkring to sekunder hurtigere end Schumachers var der rigelig tid til det ekstra pitstop, som Häkkinen skulle ind til.

Af andre flotte præstationer kan nævnes Juan Pablo Montoya (Williams), der via en formidabel start rykkede fra ottende- op til tredjepladsen. Senere stod han for en flot overhaling af Michael Schumacher for enden af start-/mållangsiden. Desuden fortjener Kimi Räikkönen (Sauber) at blive nævnt for at opnå en femteplads og dermed hjælpe til med, at der var fire biler med Ferrari-motorer i top seks.		 1: Häkkinen
2: M. Schumacher
3: Barrichello
4: Montoya
5: Räikkönen
6: Heidfeld
7: Frentzen
8: Villeneuve
2002 - Barrichello blæser til angreb
Da formationsomgangen skulle i gang lykkedes til Rubens Barrichello (Ferrari) at få sin bil til at gå i stå, hvorefter han måtte starte løbet fra 21. pladsen. Det blev i imidlertid starten til et angreb, det sluttede efter 20 omgange med brasilianeren på andenpladsen!

Løbet bød på noget af det bedste underholdning længe, da skiftende vejrforhold betød, at der hele tiden var store rokeringer i feltet. Det var også dette, der i høj grad var med til at bidrage til en flot duel mellem Barrichello og Juan Pablo Montoya (Williams), hvor sidstnævnte på kolde dæk efter et pitstop udfordrede og overhalede Barrichello (også på kolde dæk) for senere at få tilbage af samme skuffe.

En af de store vindere i forbindelse med vejrskiftene var BAR, der for første gang i sæsonen scorede point (fjerdeplads til Jacques Villeneuve og femteplads til Olivier Panis). Til gengæld gik det helt galt for McLaren og Ralf Schumacher. David Coulthard (McLaren) kørte for eksempel tre omgange på tørvejrsdæk, hvor han satte 20 sekunder til per omgang, inden han blev kaldt ind til et pitstop.		 1: M. Schumacher
2: Barrichello
3: Montoya
4: Villeneuve
5: Panis
6: Heidfeld
7: Fisichella
8: R. Schumacher
2003 - Barrichello fortsætter sit angreb
Selvom løbet nok vil blive bedst husket for den forvirrede irer, der besluttede sig for at løbe ind på banen, så fortjener løbet i høj grad også at blive husket for det sportslige.

Episoden forårsagede en del ravage i feltet, for eksempel måtte Michael Schumacher pænt holde i kø bag ved Rubens Barrichello i Ferrari-pitten. Resultatet blev, at der var masser af muligheder for nogle gode dueller, og Barrichello lod ikke chancen stå tilbage. Fra en 13. plads bragte blandt andet fire mesterlige manøvre ham i spidsen af løbet, og der blev han.

Desuden blev løbet det første, hvor Toyota opnåede at ligge i spidsen af løbet - om end det var kortvarigt.		 1: Barrichello
2: Montoya
3: Räikkönen
4: M. Schumacher
5: Coulthard
6: Trulli
7: da Matta
8: Button
2004 - Schumacher i kontrol
Efter to år med hæsblæsende løb på Silverstone var løbet i 2004 mere afdæmpet. Michael Schumacher (Ferrari) startede fra fjerde position og blev der til de tre kørere foran ham var gået i pit, hvorefter en række hurtige omgange gjorde, at han ikke kun havde indhentet alle tre men også overhalet dem. Da han samtidig kørte på en to-stop strategi mod tre stop til de andre, var løbet reelt afgjort, og Schumacher kunne tage den 10. sejr i 11 løb i sæsonen.

En voldsom afkørsel af Jarno Trulli to tredjedele inde i løbet betød, at sikkerhedsbilen kom på bilen, hvilket gjorde, at resultatet kom til at se betydelig tættere ud, end de reelt var. Som Schumacher udtalte efter løbet, så var det bare et spørgsmål om at "kontrollere det", efter at han havde overtaget føringen.		 1: M. Schumacher
2: Räikkönen
3: Barrichello
4: Button
5: Montoya
6: Fisichella
7: Coulthard
8: Webber
2005 - Montoyas første for McLaren
I et løb hvor bare én kører udgik (Narain Karthikeyan, Jordan), blev det Juan Pablo Montoya, som kunne triumfere og tage sin første sejr i tiden hos McLaren. Denne kom i hus ved at passere Fernando Alonso (Renault) allerede i det første sving, og derefter var han urørlig.

Kimi Räikkönen havde skiftet motor og måtte derfor starte nede som nummer 12. Det lykkedes ham dog at komme op gennem feltet og få den sidste podieplads.

Ellers er der ikke meget at sige om et ret så statisk løb.		 1: Montoya
2: Alonso
3: Räikkönen
4: Fisichella
5: Button
6: M. Schumacher
7: Barrichello
8: R. Schumacher
Englands Grand Prix gennem de seneste år

BANEN

Silverstone ligger i det centrale England med halvdelen af banen i Northamptonshire og den anden halvdel i Buckinghamshire. De nærmeste kendte byer er Northampton (23 kilometer mod nord) og Oxford (45 kilometer mod vest), mens der er cirka 115 kilometer i sydlig retning til London.

Da banen ligger relativt isoleret har det specielt førhen givet store trafikale problemer i løbsweekenden, for ikke at nævne de problemer, der opstod, da løbet i 2000 blev flyttet til april og parkeringspladserne bedst kunne beskrives som en kæmpe mudderpøl. Forholdene er dog blevet bedre, idet der nu er anlagt en ny hovedvej til nord for banen.

Selvom Silverstone i dag ikke er i nærheden af at være så hurtig, som da Rosberg i 1985 satte ny fartrekord over én omgang, er det alligevel en af de hurtigste baner i kalenderen, specielt efter at Hockenheim er blevet bygget om og Spa-Franchorchamps ikke længere er fast med.

I 2004 tog Kimi Räikkönen således pole position med en gennemsnitsfart på godt 236 kilometer i timen, hvilket kun blev overgået af Monza og Spa-Franchorchamps (hvilket dog kun skete i løbet, da kvalifikationen var ramt af regnvejr).


Silverstone Racing Circuit

Den høje gennemsnitsfart skyldes ikke så meget nogle lange superhurtige langsider som, at flere af svingene kan tages ved høje hastigheder. For eksempel når bilerne en hastighed på lidt over 300 km/t. Til gengæld tages det første sving med omkring 265 km/t!

Disse hurtige sving sammenholdt med et par sving, hvor hastigheden skal under 100 km/t – inklusiv den snørklede Luffield sektion mod slutningen af omgangen – gør, at Silverstone er en teknisk krævende bane.

Er banen så overhalingsvenlig? Svaret er ikke entydigt. Kigger man på løbene i 2002 og 2003, så er svaret et klart 'ja'. Til gengæld har de to efterfølgende år ikke budt på meget, der kan få øjenlågene til at løfte sig.

Banen
Banenavn Silverstone
By Silverstone (23 km. til Northampton)
Første Grand Prix 13. maj 1950
Antal Grand Prixer 39
Hjemmeside www.silverstone-circuit.co.uk
Rekorder
Banerekord - pole 1:18.233 (Kimi Räikkönen, 2004)
236,570 km/h
Banerekord - løb 1:18.739 (Michael Schumacher, 2004)
235,049 km/h
Hurtigste løb 1t24:29.588 (Juan Pablo Montoya, 2005)
218,968 km/h
   
Flest sejre 5 (Alain Prost)
11 (Ferrari, McLaren)
Flest poles 3 (J. Clark, N. Mansell, D. Hill)
11 (Williams)
Flest hurtigste omgange 6 (Nigel Mansell)
14 (Ferrari)
Årets Løb
Omgangslængde 5,141 km
Omgange i løbet 60
Løbsdistance 308,355 km
   
Antal sving 17 sving (7 venstre, 10 højre)
Løbs- og banedata

En omgang startes med det lynhurtige Copse sving, der som sagt kan tages med omkring 265 km/t. Herefter følger en kort langside nede mod Maggotts og de teknisk svære Becketts S-sving - en kombination som startes med 250 km/t, hvorefter farten langsomt sænkes til 185 km/t for så at nå op på 235 km/t ved udgangen (Chapel), som fører over i banens hurtigste sted: Hangar Straight, som er det eneste sted farten når over 300 km/t.

For enden af Hangar Straight svinges der til højre i Stowe, som også er et pænt hurtigt sving. Dette efterfølges af den korte Vale langside. Næste sving er Club sektionen, som starter med et langsomt venstresving – det langsomste på hele banen – hvorefter der svinges 180 grader mod højre alt imens der accelereres til op over 200 km/t.


Banekort for Silverstone.

Herefter går det mere eller mindre direkte tilbage mod mål. Først kommer kørerne til det halvlangsomme Abbey venstresving via en af de længere langsider. Så skal kørerne forbi Farm Straight til Bridge, der er et blødt højresving, og som efterfølges af den lidt skarpere Priory venstrekurve.

Omgangen afsluttes med en tur gennem den langsomme passage, der består af Brooklands og Luffield. Herefter er pitindkørslen, mens man kommer til start-/mållangsiden via den hurtige Woodcote kurve.

TEKNISK OVERBLIK

Med fremkomsten af den nye V8 motor er kravene til bilen ændret betydeligt. Den første halvdel af banen indtil sving 8 forgår således stort set uden nedbremsning og med en stor belastning for motorerne. Den anden del af banen har langsommere sving og belønner biler med en god balance ved lave hastigheder og god traktion.

I nedenstående skema har vi samlet de vigtigste tekniske detaljer der skal tages i betragtning i forbindelse med opsætningen af bilen.

Teknisk overblik
Aerodynamik Downforce på Silverstone er fra medium til høj, næsten identisk med Barcelona. Downforcen er nødvendig i de hurtige sving i starten af omgangen og de relativt korte lige stræk samt korte områder hvor der bremses gør at en lav tophastighed ikke vil betyde en overhaling. Da der ikke skal bremses ret meget betyder dette også at køleindtaget til bremserne kan optimeres ud fra en aerodynamisk vinkel
Overfladen Banen er ikke særligt ujævn, så at få et stabilt føre er som regel ikke det store problem. Undtagelsen er under opbremsningen til sving 8, hvor en ujævn overflade kan føre til en urolig bil. Der er også en tendens til at piloterne kører over kerberne i de hurtige sving for at tage den hurtigste linje, hvilket får banen til at virke mere bumpet end den egentligt er.
Ophænget En bil med en stiv mekanisk balance i forenden er en fordel. En stiv forende giver en god stabilitet i forbindelse med retningsændringer og lav- og højhastighedsvingene, medens den bløde bagende gver bedre greb under traktion, specielt når bilen kommer ud af sving 9, 11 og 16.
Dæk De mange højhastighedssving betyder at Silverstone er en hård bane for dækkene, da de skal yde meget over en omgang. Forskellen i forhold til Barcelona er at højhastighedsvingene ikke er specielt lange. Generelt hvis temperaturerne er lave korner dækkene og den venstre front vil specielt lide, hvorimod det venstre baghjul sætter begrænsningerne ved højere temperatuer.
Vind Da Silverstone er en tidligere lufthavn er det meget muligt at vinden vil spille en stor rolle og dette kan have en stor effekt på bilens ydeevne. Kraftige vindstød ændrer på bilens aerodynamik, og gør håndteringen af bilen uforudsigelig specielt i højhastighedssvingene. Piloten skal være i stand til vurdere retningen og styrken af vinden og justerer sin kørsel i forhold til denne.
Motor Procentdelen hvor der køres med speederen i bund er steget markant med fremkomsten af V8 motoren. Den er således nu oppe på 71% i modsætning til da der kørtes med V10 motorer. Dermed er Silverstone blevet til en af de baner der stiller de største udfordringer til motoren. Forøgelsen skyldes, at de hurtige sving nu kan gennemføres med speederen helt eller delvist i bund. De fleste hold kender dog banen godt via mange test og da løbet i år gennemføres tidligt på sæsonen burde køling af motoren ikke blive noget problem



Google Map

Klik på Google logoet nederst i venstre hjørne for at se kortet i hele vinduet.